E
n
gang om året - som regel kort efter nytår - afholder Uhrmagerlauget
i Kjøbenhavn en formel optagelse af nye medlemmer. Denne begivenhed
finder sted i laugets lokaler under udfoldelse af et ceremoniel, der i sit
væsen ligger ganske tæt op til de skikke, som laugene i gammel tid
udøvede. Flere laug har i vore dage genoptaget disse traditioner af vene
ration for fortiden og dens ånd. Også Uhrmagerlauget i Kjøbenhavn
har genoptaget det gamle ceremoniel, hvis culmen er aflæggelsen af laugs-
løftet og det bekræftende håndtryk fra oldermanden over den åbne lade.
På denne aften får de i det forløbne år optagne medlemmer for første
gang lejlighed til at komme i kontakt med deres laugsbrødre. Bestyrelsen
tager de nye medlemmer til bords, og når bordtalernes mangfoldighed er
udtømt, indtræder det øjeblik, da de nye medlemmer samtaler med kol
leger med en vis anciennitet inden for lauget. Samtalen vil ganske natur
ligt falde på dagens problemer, køb og salg, reklame, priser, reparationer
o. s. v., men forinden har oldermanden klogt og erfarent - titlen siger
det jo - trukket de nye medlemmer til side og for et øjeblik fastholdt dem
ved fortiden og de minder derom, som lauget endnu bevarer synligt og
håndgribeligt, to klenodier, der har samme alder som det ærværdige laug,
laugsladen og laugets første protokol.
Laugets lade er udført i egetræ med indlæg og forsynet med en solid
dobbeltlås. I denne lade opbevares laugsartiklerne, laugets første protokol
og nogle af de efterfølgende - præget af alder og ærværdighed, ført med
sirlig skrift og tilgængelige for nutidens forskere.
På ladens låg er anbragt andre insignier, som lauget efterhånden har
erhvervet: Skafferstokken, velkomsten, dirigentklokken og den vægtige
sølvplade, hvis indgravering beretter om O. P. Wiboes udnævnelse til
æresmedlem. På endevæggen i laugslokalet findes skabe, indeholdende
7