UhrmagerlaugetKjøbenhavn

de store tårnure, hvor materialet helt var af jern og krævede kyndighed

i jernets behandling, kunne det endda gå. Men over for de finere ure,

hvor der ikke længere var tale om smededygtighed, men om behandling

af finere metaller, mekanisk færdighed og nogen evne til at anstille bereg

ninger, var de gode mestre i smedelauget sikkert ikke på deres plads.«

I et andragende af

. april

1755

underskrevet af

»kongelige maje

stæts allerunderdanigste troe undersaatter og pligtskyldigste tjenere« med

Ernst Ziegenhirt, Bartholomæus Caillatte og Lorenz Hendrich Klein i

spidsen, anmoder urmagerne kongen om to ting:

at indførsel af fremmede ure må blive forbudt og

at det tillades dem at oprette selvstændigt laug, og de slutter med:

»allerunderdanigst at bede Kongelige Majestæt allernådigst ville bønhøre

os, da vi i så fald allerunderdanigst skal være betænkt på at indlevere

allerunderdanigst Forslag til Laugsartikler.«

Andragendet vandrer ad tjenestevejen til Oekonomi- og Kommerce-

kollegiet, som hører Magistraten.

Københavns Raadstue anbefaler i sit svar, den

. maj

1755

adskillelsen

som værende »billig og rimelig«, hvorimod man »ikke kan andet end

holde det utjenligt, at forbyde fremmede ures indførsel«, og den

1 1

. juli

indstiller kollegiet til Kongen, at man imødekommer urmagernes ønske

om laugsoprettelse og det tilføjes, at det ville »være det ordentligste, at

de og tillige med deres egne Laugs Artikler blev forsynede og i saa Maade

ikke efter Magistratens Formening at rette sig efter de for Grovsmeddene

og de andre Smedde seneste udgangne Artikler af

1 1

. August

1 75 2

, som

eller er en Forbedring og Forandring i Henseende til Mesterstykkerne og

andre Poster udi de gamle Lavsartikler af forbemeldte

. November

1682

men derimod synes det bekvemmest, at den Maade herefter følges i

Henseende til Lavs-Artiklernes Indretning, som her i Collegio i Alminde

lighed ved Lavs-Artiklers Udfærdigelse er vedtaget, da baade en Del

Omkostninger og andre Byrder, som Lavene tilforn have været under

kastede, derved lettes..............«

Urmagernes ønske om selv at fremkomme med forslag til nye laugs

artikler blev ikke imødekommet, men til gengæld kom Kongens afgørelse

hurtigt.