20 / 137
Heller ikke hans to efterfølgere, laugets anden oldermand
B a r t h o l o m æ u s
C a il la t t e
fik nogen lang virketid, nemlig fra
2
. august
1 756
-
9
. oktober
1 758
.
Oldermandsperioden var ifølge artiklernes post
2
fastsat til
2
år — en
bestemmelse, der i øvrigt er bibeholdt i laugets nu gældende vedtægter,
og den tredje oldermand
P . M a t h i e s e n
beklædte posten fra den
9
. oktober
1758
til
3
. september
1760
.
G . H . K l e i n
var laugets fjerde oldermand og
virkede fra oktober
1760
til
27
. januar
1766
.
Det væsentligste punkt i laugenes kamp med myndighederne var som
allerede nævnt ønsket om, at lauget kunne holde justits inden for egne
rækker og til en vis grad holde uønskede personer borte fra næringen.
At lauget havde lidt nederlag i disse spørgsmål kan retfærdigvis forstås,
idet det undertiden havde skortet på saglighed i afgørelserne, og da der
bevisligt også havde været tale om misbrug af laugets myndighed.
Et af myndighedernes indgreb overfor laugene fik for urmagernes ved
kommende udslag i affattelsen af post
7
i artiklerne, ifølge hvilken magi
straten skulle approbere størrelsen af kontingent og indskud. Dette var
jo et punkt, som man tidligere havde udnyttet som en adgangsbegræn
sende faktor.
Med hensyn til justitsen oplevede det nybagte urmagerlaug at blive
grundigt desavoueret i Brodersen-sagen, der verserede fra
30
. april
1757
og til
1 2
. januar
1759
, og som endte med, at lauget måtte godkende et
kasseret mesterstykke og optage Brodersen, der vitterlig ikke havde op
fyldt artiklernes bestemmelser, men som ved en enestående manøvre fik
myndighederne - der til en vis grad var forudindtagne til fordel for den
svage part, den forfulgte urmagersvend - til at gennemtvinge hans op
tagelse. Yderligere pålagdes det lauget at betale bøde til stadens fattige
og en dagbod til Brodersen.
Fra laugets tidligste tid havde publikum den opfattelse, at lauget måtte
være garant for det af mestre og svende udførte arbejde, en opfattelse,
der endnu idag,
200
år efter, næres og opretholdes. I konsekvens heraf
måtte lauget udøve kontrol med lærlingenes uddannelse, opretholde visse
minimale krav ved svendeprøver og mesterprøver, og netop heri har der
siden været konfliktstof myndigheder og laug imellem. Skærpede man
kravene greb myndighederne ind under henvisning til, at motivet var
laugsmestrenes ønsker om at begrænse adgangen til faget, og var uddan
nelsen utilfredsstillende »da skal mestren straffes efter forordningen af
6
. maj
1682
, den
1 2
. post.«
Ville man afbilde denne konflikt igennem årene ved hjælp af en kurve,
ville den udgøre en nogenlunde regelmæssigt bølgende linie.
Klein afløstes som oldermand af
J . J . L i n c k e
- den femte i rækken, som
var oldermand fra
27
. januar
1766
til
1 5
. oktober
1 770
.
Den sjette oldermand blev
O l u f L y n g a g e r
, en af de
13
underskrivere af
petitionen til Frederik den V . i
1 7 55
.
18