Previous Page  20 / 137 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 20 / 137 Next Page
Page Background

Heller ikke hans to efterfølgere, laugets anden oldermand

B a r t h o l o m æ u s

C a il la t t e

fik nogen lang virketid, nemlig fra

2

. august

1 756

-

9

. oktober

1 758

.

Oldermandsperioden var ifølge artiklernes post

2

fastsat til

2

år — en

bestemmelse, der i øvrigt er bibeholdt i laugets nu gældende vedtægter,

og den tredje oldermand

P . M a t h i e s e n

beklædte posten fra den

9

. oktober

1758

til

3

. september

1760

.

G . H . K l e i n

var laugets fjerde oldermand og

virkede fra oktober

1760

til

27

. januar

1766

.

Det væsentligste punkt i laugenes kamp med myndighederne var som

allerede nævnt ønsket om, at lauget kunne holde justits inden for egne

rækker og til en vis grad holde uønskede personer borte fra næringen.

At lauget havde lidt nederlag i disse spørgsmål kan retfærdigvis forstås,

idet det undertiden havde skortet på saglighed i afgørelserne, og da der

bevisligt også havde været tale om misbrug af laugets myndighed.

Et af myndighedernes indgreb overfor laugene fik for urmagernes ved­

kommende udslag i affattelsen af post

7

i artiklerne, ifølge hvilken magi­

straten skulle approbere størrelsen af kontingent og indskud. Dette var

jo et punkt, som man tidligere havde udnyttet som en adgangsbegræn­

sende faktor.

Med hensyn til justitsen oplevede det nybagte urmagerlaug at blive

grundigt desavoueret i Brodersen-sagen, der verserede fra

30

. april

1757

og til

1 2

. januar

1759

, og som endte med, at lauget måtte godkende et

kasseret mesterstykke og optage Brodersen, der vitterlig ikke havde op ­

fyldt artiklernes bestemmelser, men som ved en enestående manøvre fik

myndighederne - der til en vis grad var forudindtagne til fordel for den

svage part, den forfulgte urmagersvend - til at gennemtvinge hans op­

tagelse. Yderligere pålagdes det lauget at betale bøde til stadens fattige

og en dagbod til Brodersen.

Fra laugets tidligste tid havde publikum den opfattelse, at lauget måtte

være garant for det af mestre og svende udførte arbejde, en opfattelse,

der endnu idag,

200

år efter, næres og opretholdes. I konsekvens heraf

måtte lauget udøve kontrol med lærlingenes uddannelse, opretholde visse

minimale krav ved svendeprøver og mesterprøver, og netop heri har der

siden været konfliktstof myndigheder og laug imellem. Skærpede man

kravene greb myndighederne ind under henvisning til, at motivet var

laugsmestrenes ønsker om at begrænse adgangen til faget, og var uddan­

nelsen utilfredsstillende »da skal mestren straffes efter forordningen af

6

. maj

1682

, den

1 2

. post.«

Ville man afbilde denne konflikt igennem årene ved hjælp af en kurve,

ville den udgøre en nogenlunde regelmæssigt bølgende linie.

Klein afløstes som oldermand af

J . J . L i n c k e

- den femte i rækken, som

var oldermand fra

27

. januar

1766

til

1 5

. oktober

1 770

.

Den sjette oldermand blev

O l u f L y n g a g e r

, en af de

13

underskrivere af

petitionen til Frederik den V . i

1 7 55

.

18