22 / 137
blev trods sine kvalifikationer uden for lauget, og to år senere får han
bevilling til oprettelse af sin »urfabrique«.
Om Jürgensen og hans tekniske kunnen og hans forretningsmæssige
virksomhed er der allerede skrevet talrige og fyldige beretninger, hvoraf
en enkelt har været optaget i »Dansk Tidsskrift for Urmagere« i årgangen
1930
.*) Her skal blot nævnes, at Jürgensen havde alt det, som ikke kunne
trives i det gamle traditionshærgede laug: initiativ, forskertrang og lyst
til at udvide sit arbejdsområde. Men alligevel, medens disse fortrin sav
nedes i lauget, er der sikkert ingen tvivl om, at Jürgen Jürgensen og hans
søn Urban Jürgensens virksomhed, som var med til at bringe det samlede
urmageri op på et højdepunkt her i landet, også har haft betydning for
urmagerlauget.
J. G. Adamsen afløstes af
J . F . B r a n d t
, der var laugets tiende oldermand
14
. oktober
1795
til
7
. november
1800
.
I hans oldermandstid blev et forholdsvis lempeligt forbud mod ind
førsel af færdige ure, store såvel som små, skærpet ved en plakat af
1 787
,
således at forbudet også kom til at omfatte reservedele, dog med undtagelse
af kæder, fjedre og skiver. Forbudet, der hilstes med tilfredshed og notere
des som en sejr for laugets aktioner, kom dog kun til at gælde i
10
år.
Blandt rækken af oldermænd, hvis karakterer og handlinger i nogen grad
fortaber sig i fortids mørke, lyser enkelte personligheder. Dette gælder
den ellevte oldermand
C . I . S c h r ø d e r
,
1 7
. november
1800
til
14
. oktober
1808
, som med vægt og autoritet går ind for den faglærte urmager som
den, der bør tjene andre med sin kunst og dermed ærligt og redeligt for
tjene sit brød. I en erklæring af
1802
(lauget høres i anledning af en ansøg
ning fra en altmuligmand, der vil have bevilling til at reparere metal
vare, klinke glas og porcelæn samt reparere ure) skriver oldermand Schrø
der til magistraten: »Erfarenheden i alle arbejdende stænder er vist denne:
Lær een ting til Gavns og med Flid, så kommer man ikke til at fattes.
Dette, tro vi, er alle Laugenes Symbolium, og af den Grund burde
Laugene her i den kgl. Residensstad ikke være Embedsmændenes Prøve
klud.«
Ordene var talt i rette tid. I en forordning to år tidligere, den
2 1
. marts
1800
, blev frimesterordningen indført, den gik ud på, at enhver dansk
mand nu fik ret til, når han havde arbejdet som svend i
4
år at nedsætte
sig som frimester. Efter at have arbejdet to år som frimester fik han lov
til at antage en dreng. Om nu Schrøder og hans bisidderes arbejde var
medvirkende eller ej, kan ikke siges i dag; men i
1822
genindførtes den
obligatoriske mesterprøve for alle, og lige til næringsloven af
1857
gjorde
de gamle laugsbestemmelser fra Christian den V.s tid sig gældende, ja
blev til dels skærpede. Kurven havde vist en opgang.
*) En oversættelse af professor Chapuis’ biografi om Urban Jürgensen og hans fort
sættere.
20