28 / 137
L A U G E T S O M F A G E T S E N E S T E
M E S T E R O R G A N I S A T I O N I K Ø B E N H A V N
M
e d
det økonomiske oprydningsarbejde, som forestod, og som blev
taget op med al mulig energi, fulgte en kampagne for at få priskuranten
respekteret; man indrettede sig så elastisk som vel muligt og lod pris
kuranten i praksis graduere efter forretningernes beliggenhed. Denne taktik
viste sig klog, og det lykkedes at få adskillige outsidere indenfor, således
at lauget i slutningen af
1906
tæller
135
medlemmer.
I
1901
havde Centralforeningens og laugets bestyrelser sammen med
en række grossister indgået aftale om, at de underskrivende grossister for
pligtede sig til ikke at handle med private, og året efter, den
1 5
. november
1902
, dannedes Forbundet af Danske Uhrgrossister med bl. a. følgende
formål:
»Indbyrdes samarbejde for at støtte den danske grossiststand med
særligt henblik på ved fælles optræden at undgå tvangsauktioner af
uhrvarer ved konkurstilfælde, samt forhindring af konkurser.
Være en samlet støtte, specielt for de uhrmagere, som indse for
delene ved at tage deres vareforbrug hos os.
I forbindelse med de inden for Uhrmagerstanden allerede værende
foreninger at støtte faget i sin helhed.«
Men eet var formål, et andet praksis. Selv om parterne - grossisterne
og detailhandlerne - var enige om, at salg til private ikke måtte finde sted,
fandt man inden for lauget, at dette ikke mere var nok. Man ønskede, at
grossisterne skulle forpligte sig til
»
1
) Ikke at sælge ure og fourniturer til de af laugets bestyrelse ud
pegede uhrmagere, der står udenfor lauget og ikke vil ophøre
med at reklamere til meget lave priser.
26