UhrmagerlaugetKjøbenhavn

Midt under oldermandsskiftet var imidlertid en betydelig sag under

forberedelse - en regulær specificeret overenskomst mellem Centralfor

eningen og Grossistforbundet. Denne kom dog ikke i stand; forhandlinger

som blev grebet galt an, modstandernes heldige taktik, spirende provinsiel

mistanke for københavneri, svaghed hos oldermanden for lauget og den

gode sags overdrevne pågåenhed hos dets sekretær - alt i alt resulterede

det i en overenskomst, der var utilfredsstillende. En løsning - O. P. Wiboes

- om at lade grossisterne underskrive enkeltvis, fik ingen praktisk betyd

ning, men endelig forelå en faktisk overenskomst, som imidlertid blev

opsagt til ophør med kortest mulige varsel umiddelbart efter dens ind

gåelse.

Værre end dette, at overenskomsten med grossistforbundet var utilfreds

stillende, var imidlertid, at der var dannet en kløft mellem Centralforenin

gen - landsforeningen - og lauget.

191

o dannes Optikerforeningen, i første omgang, fordi det var praktisk

at behandle dette »fag«s problemer og politik separat, og dernæst vel

sagtens, fordi det havde vist sig, at en fornuftig aktion for arbejdsforhold,

leverancer og priser lod sig gennemføre med den rette organisatoriske

styrke som baggrund. Det er ikke udelukket, at denne forenings dannelse

og udskillelse fra urmagernes organisation har påvirket udfaldet af optik

sagen, som fandt sin afgørelse

år senere.

1 9 1 1

ventileredes tanken om oprettelse af et Skandinavisk Urmager

forbund, og i løbet af sommeren lod Centralforeningen sig repræsentere

på et møde mellem danske og norske urmagere, der forberedte dannelsen

af forbundet. Skandinavisk Urmagerforbund stiftedes den

. februar

191 3

på et møde i Göteborg og omfattede da Danmark, Norge og Sverige.

Finland tilsluttede sig først i

1923

1 9 1 1

vedtoges et nyt og forbedret forslag til overenskomst mellem

Centralforeningen og Grossistforbundet, et forslag, som efter lange og trange

forhandlinger med Grossistforbundet føres igennem til endelig godkendelse.

1 9 1 5

gennemførtes en ny priskurant - gradueret - , men beklageligvis

var den forældet allerede ved dens ikrafttræden; dyrtiden under den

. verdenskrig havde sat ind.

Samme år sker der et brud, som måske set med nutidens øjne var en

nødvendig - midlertidig - foranstaltning: lauget udtrådte af Centralfor

eningen. Centralforeningen mente det nødvendigt, at denne forening som

hovedorganisation burde være udgiver af foreningens tidsskrift og talerør

- vel nok logisk og rigtigt. »Dansk Tidsskrift for Urmagere«

v a r

jo laugets

blad, og det

h a v d e

været udnyttet meget stærkt - som det også burde -

i agitatorisk øjemed - men set med laugets øjne kun korrekt og til gavn

for hele standen. Herom skriver W iboe:

»Nu var det i virkeligheden således, at Centralforeningens ledelse, for

enhver der nu ser på de sager, der forelå, gang på gang greb forkert,

og tidsskriftets redaktion - laugsbestyrelsen - måtte ved retledende artikler