UhrmagerlaugetKjøbenhavn

) Ikke at sælge uhre og uhrfourniturer til forhenværende uhr

magere, der er gået over i andre livsstillinger og ikke mere driver

uhrmageri som forretning.«

Det gled ikke uden trusler om sværdslag, men efter et møde den

. marts

1907

blev de to punkter dog vedtaget som en overenskomst, og dermed

var der givet laugets bestyrelse det første våben i hænde i kampen mod

outsiderne.

Foruden at inddrage grossisterne i kampen for en sanering af branchen

økonomisk og organisatorisk optoges nu forhandling med fagforbundet,

en forhandling, der i sit oplæg og udfald må betragtes som enestående

inden for arbejdsgiver- og mesterforeningernes historie. I »Dansk Tids

skrift for Uhrmagere« refereres resultatet således:

»Laugets og fagforeningens bestyrelse holdt for nogle dage siden møde med det formål

at opnå et nøjere samarbejde end hidtil mellem de to organisationer.

Laugsbestyrelsens plan - som accepteredes af fagforeningens bestyrelse - er den,

at nå det mål, at der ingen uhrmagere må findes i København, som ikke ere medlemmer

af en af de to organisationer; thi først derved vil vi opnå at få fuldtud ordnede forhold

bragt tilveje.

Lauget har jo for så vidt nået sit mål, som omtrent samtlige kolleger ere medlemmer;

men vi har brug for fagforeningens assistance til at yde os forskellige oplysninger og til

at støtte os med at føre nøje kontrol med forskellige forhold.

Til gengæld har fagforeningen i høj grad brug for lauget for at få fuld tilslutning til

sin organisation, hvilket den for tiden mangler, og denne må den have, når den skal

kunne yde støtte af nogen værdi.

Laugsbestyrelsen anmoder alvorligt og indtrængende alle laugets medlemmer om,

at de ved den påvirkning, som enhver principal kan øve overfor sine medhjælpere, vil

søge at få disse til at slutte sig til fagforeningen. V i beder vore kolleger være forvisset

om, at når laugsbestyrelsen tilråder dem dette, er det, fordi vi ved nøje overvejelse ere

komne til det resultat, at en stærk medhjælper-organisation vil være til fordel for standen

som helhed.«

Lauget lod handling følge på ord og foretog en stærk pression overfor

de af dets medlemmer, som havde uorganiserede medhjælpere; der op

nåedes også det resultat, at man fik omtrent alle svende ind i fagfor

eningen.

Den

. april

1908

nedlægger Liisberg hvervet som oldermand, og til

hans efterfølger som laugets treogtyvende oldermand vælges

J u l .

Schwartz-

Denne var forud kendt inden for organisationerne. I

1902

var han blandt

dem, der bistod grosserer J. V. Schmith med oprettelsen af Dansk Ur

museum, og samme år var han - der tidligere havde været en flittig

bidragyder til tidsskriftet - blevet dettes ansvarlige redaktør. I lauget

var han som nævnt valgt til viceoldermand og efterfulgte nu naturligt

Liisberg på oldermandsposten. P. Bjerring, om hvem der i nogle år havde

været stille efter hans fratræden som redaktør af tidsskriftet, var også fore

slået til posten.