31 / 137
stille tingene på plads, og hvor hensynsfuldt og forstående man end vil se
og dømme om berettigelsen af den vrede, Centralforeningens ledelse følte,
er det ved gennemgang af det materiale, som foreligger, ikke muligt at
ønske en eneste artikel uskrevet. Man kunne derimod være tilbøjelig til
at fastslå, at var der ikke fra tidsskriftets side blevet arbejdet netop, som
der blev, ville de resultater, der endelig opnåedes, helt være gledet væk.
Desuden er der ingen tvivl om, at begge organisationer følte en vis
lettelse ved adskillelsen.
Centralforeningen kunne nu stå på egne ben. Landet var godt organi
seret, de store mærkesager var løst, hvorved arbejdet gik ind i smult vande.
Inden for lauget havde der længe fra en række kolleger, særlig udpræget af
P. Th. Nielsen, været arbejdet for en adskillelse. Der blev gjort gældende,
at Centralforeningen hæmmede laugets arbejde, idet dets dispositionsret
i en del forhold var begrænset af hovedorganisationens tilslutning, og da
Centralforeningen i sit tempo - selv med god vilje - ikke kunne følge
lauget, spildtes der på denne måde tid og kræfter til ingen nytte. Dertil
kom, at laugsbestyrelsen ved sin intensive virksomhed indenfor Central
foreningen mistede sit initiativ i det indre arbejde.
Det kan ikke nægtes, at disse synspunkter bundede i nogen realitet, og
rigtigt er det i hvert fald, at der blev mere fart og energi i laugets arbejde,
da adskillelsen havde fundet sted.«
Vurderingen af denne situation kan næppe anfægtes; måske burde
Wiboe have udtalt et ønske om, at lauget og Centralforeningen en gang
senere, når forholdene blev afklaret, kunne finde en fælles organisations
form, som var levedygtig.
Verdenskrigen og den deraf følgende dyrtid førte til krav fra svendenes
side, krav, der langsomt opfyldes under tidens og prisstigningernes pres.
Under indtryk af dette pres er det, at lauget og Centralforeningen mødes
og træffer en overenskomst den
3
. september
19 19
, gående ud på:
1
) Uhrmagerlauget står som en sideordnet forening til Centralforeningen;
disses bestyrelser forhandler ved fællesmøder alle sager af betydning,
og som har almen interesse for hele standen.
2
) I tilfælde af arbejdsstandsning må ingen mester antage (beskæftige)
organiserede eller uorganiserede arbejdere.
3
) Ingen overenskomst med svendenes forbund må gennemføres særskilt.
En overenskomst med forbundet må gælde for hele landet. Enhver
løntarif, de to organisationer gennemfører, må ufravigelig overholdes
af samtlige medlemmer.
4
) Uhrmagerlauget repræsenteres i det skandinaviske forbund gennem
Centralforeningens formand.
5
) Uhrmagerlauget og Centralforeningen tilsiger hinanden gensidig støtte
i enhver sag overfor grossister, fabrikanter, vore medhjælpere og i øvrigt
enhver sag, der har faglig eller økonomisk interesse.
29