36 / 137
se på det efter bruddet med Centralforeningen i
1 9 1 5
. Man vil dog huske,
at de to danske organisationer havde indgået den aftale - den
3
. september
1919
- at lauget i det skandinaviske forbund skulle repræsenteres af Cen
tralforeningens formand; men lauget, som oldermand W iboe anså for
den mest udviklede urmagerorganisation i Norden, kunne ikke fortsat
lade sig nøje med den sekundære repræsentation i det skandinaviske for
bund. Styrelsen for Det Skandinaviske Urmagerforbund havde indbudt
lauget og Centralforeningen til et møde med det formål at søge lauget
tilsluttet til forbundet, og det er et spørgsmål, om ikke Sk.U.F. forud
havde modtaget en underhåndshenvendelse fra lauget.
Beklageligvis indledes dette møde med en storvask i overværelse af de
svenske og norske kolleger, som derpå finder sig kaldede til at mægle.
Mæglingen munder ud i en opfordring til de to parter om at lade gammel
strid være glemt og søge vej til fremtidigt samarbejde.
Fra dansk side syntes der at blive enighed om et samarbejde bl. a. på
basis af Wiboes forslag om, at forbundsstyrelsen udvidedes til
6
med
lemmer med to repræsentanter fra hvert land, og for Danmarks vedkom
mende kunne de to organisationer så underhånden træffe aftale om, at
lauget og Centralforeningen valgte en repræsentant hver.
Nogen sammenslutning af lauget og Centralforeningen blev der ikke
tale om. Til alles forbavselse fører denne aftale ikke til det ønskede resultat,
idet forbundsstyrelsen åbenbart ikke ønsker gennemført en omorganisation
a f Sk.U.F. og heller ikke på det foreliggende grundlag vil give lauget
mulighed for direkte repræsentation; dels hæfter den sig ved, at lauget
ikke i nogen form tilslutter sig Centralforeningen, dels inddrager den i sin
motivering for, at lauget »ikke for tiden bliver repræsenteret i forbundet
som særskilt organisation«, det moment, at »lauget anerkj ender som med
lemmer almindelige varehuse og lignende forretninger, hvilket Det Skan
dinaviske Urmakerforbunds styre for sin del principielt finder at være i
højeste grad urigtigt.«
Imidlertid tages spørgsmålet op igen nogle år senere; da vedtoges
laugets tilslutning til Det skandinaviske Uhrmagerforbund. Vilkårene for
sammenslutningen blev som af Wiboe foreslået på mødet i
1 9 2 1
, idet
forbundsstyrelsen kom til at bestå af
6
medlemmer. For at overholde den
regel, at Forbundets repræsentanter vælges af de tre landsorganisationer,
bestemtes det, at en af Danmarks repræsentanter udpegedes af lauget
blandt dets medlemmer, men valgtes af Centralforeningen. Laugets ende
lige, officielle medlemsskab i forbundet trådte i kraft ved kongressen i
København juli
1926
.
Endnu en tung sag kom til debat i
1921
- spørgsmålet om organisatio
nernes repræsentation i urmagerskolens ledelse. Den hidtidige ordning var
således, at lauget valgte fire og Centralforeningen to repræsentanter til
skolebestyrelsen. Efter Centralforeningens forslag ønskedes dette forhold
34