41 / 137
Vigtigere var det at skaffe lauget en ejendom, der på een gang kunne
tjene som laugets domicil, indeholde møde- og administrationslokaler —og
muligvis også rumme nogle friboliger for laugets gamle. Endelig skulle
rentabiliteten være i orden. Med stolthed kan oldermanden konstatere,
at medens lauget i
1920
havde et underskud på
1500
kr., var laugets
kapital nu -
12
år senere - på
50.000
kr., hvoraf man i legatkapitaler
havde modtaget
28.000
kr., medens de
22.000
kr. var opsparet på for
skellig måde.
Spørgsmålet om laugets administration trængte sig på i stigende grad.
Laugets kontorhold var fordelt på oldermanden og kassereren Julius J.
Jensen. Det siger sig selv, at korrespondance, bogholderi, protokoller
o. m. a. snart placeret på oldermandens eller kassererens bopæl, snart i
deres forretninger og snart medbragt på møder i diverse lokaler byen over,
måtte lide under den manglende koncentration, således at det var umuligt
planmæssigt at administrere laugets arkiv.
Det viste sig vanskeligt at føre sagen om ejendomskøbet igennem. Ejen
dommen, der efter det oplyste kunne erhverves med kun
40.000
kr. i
udbetaling og dog give
12.000
kr. årligt i overskud, var besigtiget af older
manden, viceoldermanden, en bisidder (Jacob Jacobsen) samt Wilh. Fals
og Georg Nielsen. Bestyrelsen henholdt sig fuldt og helt til disse mænds
anbefaling af købet, og med den tillid, som bestyrelsen mente at have krav
på, indstillede den købet til laugsforsamlingens vedtagelse.
Da det af den påfølgende diskussion - der fra modstandernes side syntes
helt at savne argumenter - endogså usaglige - fremgik, at flertallet var
imod købet, greb Wiboe fejl og satte sin oldermandspost ind på sagen.
Her svigtede ikke alene hans intuition, men også hans erfaring som
organisationsmand. Havde han ikke utålmodigt krævet blind under
kastelse, men udholdende aftenen igennem fastholdt og forklaret det for
nuftige i den foreslåede disposition, kunne han vel nok have gjort forsam
lingen »mør«, og i så fald havde Uhrmagerlauget idag formentlig stadig
været ejer af en smuk, solid ejendom på Frederiksberg og havde øget sin
kapital. Men - som det hedder i referatet - en art panik greb af uforklarlig
årsag forsamlingen, og ved afstemningen faldt forslaget.
18
stemte for,
og
31
imod. Wiboe meddelte, at han nedlagde sit mandat som oldermand,
og derpå erklærede viceoldermand C. Jonsén, at han og den øvrige besty
relse også nedlagde deres mandater, idet man dog ville fungere, indtil
den nye bestyrelse var blevet valgt.
På den ekstraordinære laugsforsamling den
1 7
. marts
1932
skulle laugets
skæbne med hensyn til ledelsen fremover afgøres. Det blev en livlig laugs
forsamling, hvis forhandlingstone just ikke kunne karakteriseres som parla
mentarisk.
På bestyrelsens vegne udtalte oldermanden:
»Motiverne til det alvorlige skridt fra laugsbestyrelsens side er ingen
lunde, at bestyrelsen er træt af sit arbejde, eller at den føler, at der ingen
39