37 / 137
forandret, således at Centralforeningen fremtidig valgte fire og lauget to
repræsentanter.
I dette spørgsmål støtter P. Bjerring - formanden for skolebestyrelsen -
Centralforeningen, og da hans saglige motiver hertil vanskeligt lader sig
påvise, ligger den tanke nær, at motivet for størstedelen måtte søges i
bitterhed over de tidligere lidte nederlag inden for lauget.
Efter lange og drøje forhandlinger slutter mødet med, at Wiboe erklærer
sig og sin bestyrelse villig til at henstille følgende ordning til en laugs-
forsamling.
1) Skolens bestyrelse består af otte medlemmer, fire valgte af Central
foreningen blandt dennes medlemmer i provinsen, og fire af lauget.
2
) Skolebestyrelsen vælger selv sin formand, denne vælges mellem en af
de fire af lauget valgte repræsentanter.
3
) Ved stemmelighed inden for bestyrelsen er formandens stemme af
gørende.
Hermed har Wiboe igen bevist sin dygtighed og styrke i forhandlin
gerne; thi ved Centralforeningens årsmøde
1922
vedtoges det af laugs-
bestyrelsen stillede forslag.
I de følgende år gennemgår Urmagerskolen og lærlingeuddannelsen en
vigtig udvikling. Elevtallet stiger og medfører en udvidelse af lærerstaben
- fra en til to - , og med indførelsen i
1927
af den obligatoriske svendeprøve
kommer yderligere tilgang til skolen. Efter P. Bjerring blev M. Gjesager
skolebestyrelsens formand - i
1922
- og med ham fik skolen en forkæmper
og fortolker af format.
Laugets aktion mod Erhvervsbanken i
1927
skal kun nævnes, dels fordi
den illustrerer en datidig form for »fidushandel« med ure, dels, fordi dom
stolene klart og utvetydigt om Wiboe udtaler, at han i sin egenskab af
oldermand har haft en naturlig pligt til at optræde i en situation som den
foreliggende og navnlig også at henvende sig til offentligheden. Selve
sagen er refereret udførligt i Wiboes jubilæumsskrift fra
1930
.
Den aldrig hvilende og evigt initiativtagende oldermand havde imidler
tid flere sager på programmet, som rakte ud over laugets og branchens
rammer. Men i sin aktion mod afbetalingssystemet led han og hans tanker
desværre et nederlag. Om dette system udtaler Wiboe - måske nok lidt
overdrevet af hensyn til den agitatoriske virkning:
» I den første halvdel af
1928
begyndte lauget en agitation mod af
betalingssystemet. Motivet var både stands- og samfundsmæssigt. Stands
mæssigt, fordi afbetalingssystemet altid har skadet Uhrmagerne, idet de
ikke selv som sælgere har villet deltage deri, og samfundsmæssigt, fordi
systemet virker økonomisk og moralsk nedbrydende på befolkningen og
samtidig svækker den almindelige købeevne, da omtrent alle varer, der
købes på afbetaling, må betales med dobbelt pris, og da en mand eller
familie ikke tjener mere, fordi der købes på afbetaling, nedsættes faktisk
3
*
35