23 / 137
Imidlertid var Schrøder blevet afløst af
P . S c h i w e -
laugets tolvte older
mand, der fungerede i fjorten år, fra
14
. oktober
1808
til september
1822
.
Fra det offentliges side vågner påny en interesse for håndværkmestrenes
uddannelse. Ved en plakat af
181 2
overflyttedes bedømmelsen af svende
prøven fra lauget til en kommission på tre mand, hvoraf kun laugets
oldermand er uddannet i faget, og i den
1 3
. oldermand hofurmager
P e t e r
J o h s . V a le n t in s
periode,
1 7
. september
1822
til
29
. oktober
1832
, udsteder
magistraten i juli
1830
en ny forordning om mesterstykker, »da det hidtil
gældende Mesterstykke for Urmagerlauget her i staden ikke længere findes
hensigtssvarende.«
Bering Liisberg mener, at Urban Jiirgensen har stået bag denne for
ordning. Denne formodning er sikkert rigtig, man ved, at Urban Jiirgen-
sen var særdeles estimeret af myndighederne.
Laugets fjortende oldermand
H e n r i k L a r s e n K y h l ,
der var oldermand fra
27
. oktober
1832
til
7
. november
1836
, ved vi en del mere om. Han var
født i
1793
og havde etableret sig som tårnurmager i
1 8 1 8
. Bering Liisberg
indrømmer ikke hans tekniske lyst og færdighed synderlig betydning. Ikke
desto mindre opfandt han et kileindgribningssystem. Han udstillede et
tårnurvæk på verdensudstillingen i London i
1 8 5 1
, og uret blev senere
anbragt på Metodistkirken i Rigensgade, hvor det ødelagdes ved kirkens
brand i
1 9 1 4
. Som et kuriosum kan det anføres, at han også konstruerede
en reflektorgadelygte, der blev anvendt i København fra
1828
, indtil gas
belysningen indførtes i
1857
.
Som nævnt ophørte han med at være oldermand i
1836
, året efter ind
trådte han i borgerrepræsentationen, i
1838
var han blandt medstifterne
af Industriforeningen. Han var i øvrigt medlem af Tivolis første bestyrelse
og efter Carstensen direktør for Tivoli indtil
1857
.
Som man vil forstå, var han ikke alene en dygtig fagmand, men også
i besiddelse af initiativ og fremdrift, som kunne være kommet lauget til
gode, men hans interesser gik videre, eller måske vandt hans tanker ikke
gehør i lauget, der i de seks år, han var oldermand, var langt nede fagligt,
økonomisk og organisatorisk.
Også hans efterfølger
I . U lr i c h S c h u l t z
, den femtende oldermand, havde
en funktionsperiode på
6
år fra
7
. november
1836
til
5
. december
1842
,
medens den sekstende oldermand
D . E c k e g r e n
virkede i fire år fra
5
. decem
ber
1842
til
23
. november
1846
. Schultz genvalgtes som oldermand og
beklædte posten som den syttende fra
23
. november
1846
til
27
. december
1848
. Resultatet af en indsamling til krigen i
1848
beløb sig til
150
rigs
daler, et talende vidnesbyrd om, hvor småt det stod til for urmagerne.
Til at virke som laugets attende oldermand valgtes den
27
. december
1848
C.
F . M o h r ,
som trak sig tilbage den
1 2
. november
1852
, og af histo
riske begivenheder fra denne periode ses kun noteret anskaffelsen af en ny
laugsfane i
1850
.
Den næste oldermand - laugets nittende - blev
G . V . T i e t c k e
fra
1 2
. no
2 1