84 / 137
Han gik ikke på akkord og var ingen ynder af kompromis’er, når han kæmpede fol
en sag, som han mente var rigtig.
Først og fremmest var han interesseret i den stand, han tilhørte, og for dens fremgang
har han givet sine bedste kræfter. Modstand mødte han på sin vej, og det gjorde ham
ofte bitter, særlig når han mærkede, at denne var inspireret af personlige og ikke saglige
grunde. En ting er sikkert, han skjulte ikke sit ansigt, og han kæmpede altid med
blanke våben.
Det var, som om glæden over Danmarks befrielse ligesom dæmpedes
ved denne mands død, som viceoldermand Gjesager mindedes, da man
samledes til en ekstraordinær laugsforsamling den
30
. maj
1945
. Her valg
tes
G u n n a r H a n s e n
til laugets seksogtyvende oldermand.
Efterkrigstidens vanskeligheder var begyndt. Utålmodige efter tvang
og restriktioner, som man tålmodigt havde kunnet bære, medens tyskerne
var i landet, ønskede nu alle de snærende bånd ad Pommeren til sammen
med de tidligere besættelsestropper.
Landets borgere og handlende ville have varer - »bukkevarerne«’s tid
skulle være forbi. Den ene ville have tøj, den anden stole, damerne strikke
garn, slikmunden chokolade, rygerne cigaretter - og alle ville meget
gerne have ure. Stemningen fra den tid genkaldes bedst ved at erindre om
gårdsanger-succes’ en »Når der kommer en båd med bananer«.
Desværre skulle der gå lang tid, før bananerne kom, og endnu længere,
før urene kom på friliste. Men alle de brancher, der var indordnet under
omsætningsafgiften, kunne ikke indse rimeligheden af at opretholde den
midlertidigt indførte »lede skat«, og med henblik på at få afskaffet om
sætningsafgiften på ure tog nu laugets ledelse et energisk arbejde op.
Under devisen »Et ur er ikke en luksusgenstand, men et dagliglivets
stykke værktøj til måling af tiden« drog man til felts mod omsætnings
afgiften. »V i opfatter loven således«, skriver lauget til finansministeriet,
»at den tager sigte på at beskatte den del af erhvervslivet, som i særlig
grad beskæftiger sig med luksusprægede varer. Hvis denne vor opfattelse
er rigtig, synes den afgrænsning, loven har haft, at være ganske fejlagtig,
idet man på den ene side pålægger f. eks. urbranchen en omsætningsafgift,
medens man på den anden side ikke pålægger de virkelig luksusprægede
brancher en tilsvarende afgift. Det må i denne forbindelse præciseres, at
ure ikke er en luksusvare. I hvert fald er dette ikke tilfældet for langt den
overvejende del af omsætningens vedkommende. V i skønner således, at
90
pct. af samtlige ur-salg vedrører salg af ure som nødvendige brugs
genstande, medens kun ca.
10
pct. hidrører fra ure, der på grund af sær
ligt kostbart udstyr eller lignende er luksusbetonede.
For os synes det aldeles meningsløst, at f. eks. vækkeure af ganske billig
kvalitet, som ubetinget må betragtes som nødvendighedsartikler, skal
belægges med en omsætningsafgift, medens f. eks. et Leica fotografiapparat,
en kostbar nertzpels eller lignende ikke beskattes.«
Omsætningsafgiftens afskaffelse vil der senere blive gjort rede for.
82