![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0085.jpg)
Et problem, som stod i nær tilknytning til den begrænsede forsyning af
ure, blev i det kommende år smnglerierne. Landet var i
1945
og forblev
endnu en række år underforsynet med ure, og efterhånden som trafikken
over grænserne tog til, fulgte ursmuglerierne efter i et stadigt tiltagende
omfang, og selvom smuglerierne ikke havde været ukendt for branchen
inden indførselsrestriktionerne forud for krigen, så havde lauget kun en
enkelt gang tidligere måttet henlede myndighedernes opmærksomhed
herpå. Men nu tog smugleriet et sådant omfang, at lauget påny måtte
træde i forbindelse med toldvæsenet. Smuglerierne skadede landet såvel
valutarisk som fiscalt. Den knappe valuta, som blev fordelt strengt mellem
landets lovlydige borgere, sivede ad forskellige kanaler ud af landet og
omsattes ved indkøb af bl. a. ure; selvsagt var langt fra de fleste smugler
ure af blot en middelmådig kvalitet, når de indkøbtes af ufagkyndige. Der
til kom, at staten selvfølgelig mistede toldindtægten af smuglerurene, og
endelig gik denne efterhånden ret betydelige omsætning uden om den
legale detailhandel.
Toldvæsenet foranstaltede klapjagt på smuglerure og konfiskerede i
løbet af restriktionsårene et ret stort kvantum ure. De således konfiskerede
ure blev vurderet og for vurderingspris ved laugets formidling solgt blandt
medlemmerne - ved lodtrækning!
I oktober-nummeret a f laugets medlemsblad meddeles det, at landsrets
sagfører Børge Kock fratræder som laugets sekretær og redaktør; men
siden da har Børge Kock med aldrig svigtende interesse været dets juridiske
konsulent og fortsat virket med den for ham karakteristiske smilende ro
som fast dirigent ved laugsforsamlingerne, og hans jurisprudens er kommet
lauget rigeligt til gode i årene, der fulgte - ikke mindst ved de store rets
sager i
1 954
-
1 9 5 5
, i hvilke han procederede, efter i 1953
at være blevet
høj esteretssagfører.
Hans efterfølger som sekretær blev Poul S. Christensen, som ingenlunde
var »noget ubeskrevet blad«. Han var uddannet som urmager og optiker,
og hans interesse for optik førte til, at han, da Optikerskolen blev genåbnet,
blev dennes forstander og lærer. Poul S. Christensen var en virkelig kvali
ficeret medarbejder, der både fagligt og organisatorisk kunne udfylde
posten, der ikke var blevet mindre krævende med årene. Desuden havde
forskellige faglige artikler i tidsskriftet fra hans hånd i de foregående år
røbet et talent, hvoraf tidsskriftet kom til at lukrere.
Den nye oldermand, Gunnar Hansen, aflagde for første gang beretning på
den ordinære laugsforsamling den
28
. september
1945
- Detvar’ som om man
skulle begynde en helt ny tilværelse i lauget. Danmark var blevet befriet,
oldermand Wiboes død var kommet lidt på afstand, en ny oldermand stod
på talerstolen, en ny sekretær havde taget plads ved bestyrelsens bord.
I sin beretning kommer oldermanden ind på de opgaver, som står for.
Smuglerurene, »sortbørslønningerne«, der vanskeliggør det for urmagerne
at beholde deres svende og at få værkstederne til at svare sig.
6*
83