17 / 236
12
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
Kadetterne ikke blot skulde lære at lyde, men ogsaa at byde. Sammen
med fuld Forstaaelse af og Underkastelse under Lydighedens Princip maatte
de besidde Aandsfrihed, Aandsfrugtbarhed, Selvtillid og Menneskekundskab.
En ensidig Opdragelse til Tro paa den døde Disciplins Magt var farlig.
Den harmoniske Forening i hver enkelt af Evnen til at lyde med Evnen,
til at byde var den saare vigtige, men ganske vist ikke lette Opgave,
Akademiet havde at løse. Hvorvidt det har havt Klarhed over Opgaven er
ikke til at afgøre. At de Midler, det anvendte, ikke har været tilstrækkelig
egnede til at føre til Maalet, men tværtimod har bragt adskillige til at føle
Disciplinen og Behandlingen paa Akademiet som noget lammende og ned
værdigende, kan der næppe være Tvivl om. Til Frygten, som enerverer
Menneskene og svækker deres Initiativ, appelleredes for stærkt.
Pligt
følelse og Æresfølelse plejedes for lidt. Drengenes Trang til Venlighed og
Opmuntring paaagtedes ikke nok. Drengenaturen maa selvfølgelig ikke for
kæles og gøres blødagtig; men den skal have Varme, for at dens gode og
ædelmodige Følelser kan udfolde sig. Ved lutter Kulde og Haardhed kan
den blive sløv og raa. At Tilbøjeligheder til Selvovervurdering, Indbildskhed
og Overfladiskhed maa modarbejdes, er givet. Men ethvert Menneske skal
have Lov til at føle sit eget Værd og derfor ogsaa nyde Anerkendelse
efter Fortjeneste. Stadig Kritik med Bebrejdelser belærer ikke; den ned
bryder, fordi den opfattes som Udslag af Uvillie eller Uretfærdighed fra
Læreres eller foresattes Side.
At Forholdene ved Akademiet ikke var helt tilfredsstillende, kan næppe
med Rette lægges dets enkelte Officerer og Lærere til Last. Flere af dem
havde ikke andre Forudsætninger for Udøvelsen af deres Opdragervirksomhed
end deres egen praktiske Erfaring. Forholdene i Landets andre Skoler —
Latinskolerne — var ikke bedre, vel snarere daarligere, end paa Akademiet.
Initiativet til Forbedring af Opdragelsesmetoden maatte udgaa fra Regerings
kredse, der havde Midler til at tilvejebringe Oplysning om de Ideer og
Teorier om Opdragelse, der forlængst var fremkomne og kendte om end
langt fra al Tid praktiserede ved udenlandske Universiteter, Akademier og
Skoler. Mærkværdig magre er de Direktiver, der er givet Akademiet i
Skrivelser fra Regeringen, skønt det maa have været Regeringen bekendt,
at Forholdene ved Akademiet ikke i alle Henseender var, som de burde
være. Det er vistnok betegnende, at Akademiet omtrent 30 Aar efter dets
Oprettelse maa gøre opmærksom paa, at der ikke er givet nogen allerhøjeste
Bestemmelse for, hvorledes Kadetter, der forser sig, egentlig vil være at
straffe; men at dette Forhold efterhaanden er reguleret af Akademiet selv,