18 / 236
saaledes at der anvendes Fastbinden til en Pæl, Slag
med Ris, Arrest,
Kanonridning, Bøssebæring og Krumslutning iForhold tilForseelsens Stør
relse.
Naar Akademiet i en Indstilling til Kongen af
30. Oktbr. 1741
bringer Sagen frem, er det muligen, fordi det ønsker at kunne anvende
endnu skrappere Straffearter, men finder det heldigst af Hensyn til den
Opsigt, det maaske kunde vække, at have allerhøjeste Sanktion af Anvend
elsen. Der ønskes bl. a. Bemyndigelse til Degradation
af Kadetunder
officerer og til Fjernelse af Kadetter, hvilke Straffe jo ikke kunde anvendes
uden at vække Opmærksomhed. Akademiets daværende Chef, Oberst v.
Nostitz, udtaler i Indstillingen det Haab, at alene Bevidstheden om, at saa-
danne strenge Straffe eventuelt kunde anvendes, skulde være tilstrækkelig
til at afværge alvorlige Forseelser, idet det for de flestes Vedkommende
var afgørende, hvilken Frygt man kunde hensætte dem i. Plutarch, der
mente, at Frygten ikke burde gøres til Opdragelsesmiddel, vilde have vendt
sig i sin Grav, hvis han havde læst denne Indstilling, der fik allerhøjeste
Approbation. Det synes ikke, at det i Indstillingen udtalte Haab er gaaet
i Opfyldelse. Der forekom ogsaa alvorlige Forseelser efter de nye Bestem
melsers Ikrafttræden.
Som Undervisningsfag optoges paa Akademiets første Undervisnings
plan Kristendom, Regning, Skrivning, Tegning, Geografi, Fransk, Fortifikation,
Artilleri, Geværeksercits, Vaabenøvelser og Dans.
Den stærkt humanistisk prægede Fagkreds ved Christian V. ridderlige
Akademi havde været betydelig mere omfattende, idet den foruden de
ovennævnte Fag indbefattede Lovkyndighed, Matematik, flere Sprog (deri
blandt Latin, Græsk, Hebraisk), Veltalenhed, Historie, Krigskunst og Ridning.
Hvor tiltalende det end kan være at se de unge sat til et saa bugnende
aandeligt Bord som det ridderlige Akademis — paa Papiret —, kan man
dog ikke være i Tvivl om, at de faa og enkle Kundskabs-Retter, der bødes
paa Landkadetakademiet, efter Omstændighederne kunde volde Fordøjelses
vanskeligheder nok, og at en Fagkreds her af det ridderlige Akademis
Fylde i hvert Fald til at begynde med vilde have været af det onde. Det
ridderlige Akademi var — som tilsvarende Institutioner i andre europæiske
Lande, der vel i nogle Henseender havde taget den engelske Gentlemans
opdragelse til Forbillede — et Forsøg paa at skabe en Skoleart, der passede
bedre til Tidens Smag og Trang end den under Kirkens og Gejstlighedens
Ægide i Aarhundreder givne ensidige Aandsopdragelse med »triviums«
Fagene — Grammatik (latinsk), Retorik og Dialektik — som Hovedfag og
den i Ridderskabet florerende lige saa ensidige legemlige Opdragelse, der
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
1 3