30 / 236
forpjusket Haar og med blodige Ansigter og Klæder. Følelsen af Ære og
Velanstændighed var saa svag hos de unge Mennesker, at mange af dem
begik Handlinger, som ikke ret vel kan fortælles.
Et Nutidsmenneske maa jo forbauses over, at Tilstande som de be
skrevne har kunnet bestaa paa en Opdragelsesanstalt, der i de berørte Hen
seender burde have været en Mønsteranstalt. Ved Bedømmelsen af dem
bør det vel erindres, at de bestod i en Tid, hvor Slagsmaal og Skænderi
var dagligdags Ting, hvor Sansen for Orden og Renlighed i Almindelighed
kun var ringe og Midlerne til Opretholdelse af gode hygiejniske Forhold
stod langt tilbage for Nutidens. Alligevel maa det være berettiget at sige,
at Forholdene ikke var, som de burde og kunde have været, og som de
efter Abrahamsons Vidnesbyrd blev i Løbet af Oberst Gudes første Chefstid.
Ved hvilket Tryllemiddel opnaaede da Gude i Løbet af kort Tid at
hæve Akademiet op af den Raahedssfære, det havde levet i de første 50
Aar af sin Tilværelse? Var han en særlig haard og streng Mand, der kuede
sine undergivne og indgød dem Frygt? Det Indtryk faar man ikke af Abra
hamsons Vidnesbyrd. Dette indeholder en Udtalelse, der aabenbart er den
bærende Tanke i alle Gudes Bestræbelser:
Han viste os, at han havde i
Sinde at gøre tænkende Mennesker a f os.
Dette er Gudes Kongstanke, og
det er hans store Fortjeneste ikke alene at have tænkt den i en Tid, der
var den imod, men ogsaa at have ført den ud i Livet.
Gudes første Bestræbelse maatte gaa ud paa at gøre Kadetterne føl
somme over for andre Argumenter end de slaaende, ikke alene i deres For
hold over for deres foresatte, men ogsaa over for hinanden indbyrdes. Her
til krævedes en vis Form, egnet til at afværge øjeblikkelige Haandgribelig-
heder ved de mange Interessemodsætninger, der opstod.
Han forbød da Kadetterne at sige »Du« til hinanden og bestemte, at
de skulde tiltale hinanden med »De« og »Monsieur«. Lederen af Jansen-
isternes berømte Skole i Port-Royal i Paris i første Halvdel af det 17. Aar-
hundrede havde truffet den samme Bestemmelse for sine Elevers Vedkom
mende. At Gude har vidst noget herom, er dog lidet sandsynligt. Derimod
er det ikke usandsynligt, at han har vidst Besked om de af den berømte
czechiske Pædagog Comenius paa 30-Aarskrigens Tid i forskellige Værker
fremsatte Tanker om Opdragelse og Undervisning. Comenius opholdt sig
nogen Tid i Sverrig, hvor han af Oxenstierna blev opfordret til at udarbejde
en Bog om Undervisning. Nogle af hans Bøger var allerede i det 17. Aar-
hundrede oversatte paa Dansk.
2 4
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t