32 / 236
det for Læreren var uoverkommeligt. Der undervistes i denne Klasse først
og fremmest i Læsning, Regning, Skrivning og Kristendom, men dernæst
ogsaa i Tegning, i Geografi, i Fransk (Begyndelsesgrundene), i tysk Stil
(uden at der gaves mindste Vejledning til Grammatik) og i latinsk Stil. Ved
Kristendomsundervisningen lærtes den lille Katekismus og Forklaring udenad.
I Tegnetimerne udleveredes til Eleverne Fortegninger (det Preislerske Værk),
som de skulde tegne efter uden at faa nogen Anvisning om Tegnekunstens
Grunde. Geografien terpedes ved Hjælp af Homans Kort, hvis ulæselige
Navne voldte stort Bryderi. I Fransk naaedes kun tarvelige Resultater, da
Læreren, Vieullemin, skønt egentlig en god fransk Lærer, ikke havde Gaver
til at lede de første Begyndere. De
2 højere Klasser repeterede og gik
videre i Fagene fra nederste og optog efterhaanden de øvrige Fag, der
skulde læres. Paa Tegning ofredes en betydelig Tid til ret ringe Nytte. I
Historietimerne afliredes et Par udenad lærte Blade af Zopfs Universalhisto
rie. Hver Onsdag overhørtes de to øverste Klasser i Pontoppidans For
klaring paa Tysk af Kristendommen, og der vankede Prygl og Sult for den,
der ikke brugte netop de Ord, der stod trykte i Bogen. Naar undtages
Matematiken, som lededes af den dygtige Overkonduktør — senere Gene
ralmajor —
W. T. v. Wegener,
var ingen Undervisning, som den burde være.
Der var Mangler nok at rette, men ikke alle Manglerne lod sig afbøde
i kort Tid. Lærernes gennemgaaende Uduelighed og Utilbøjelighed til at
forlade de tilvante, magelige Metoder, Savnet af brugbare Lærebøger, Ulysten
til Tankearbejde var stærke Hindringer, som ikke lod sig overvinde i en
Haandevending. Gude tog imidlertid ufortrødent fat og søgte at vinde frem
ad alle nogenlunde passable Veje. De to øverste Klasser førte han om
kring, hvor der var noget at se: Universitetsbiblioteket, Observatoriet,
Byggepladser, Havnen med lossende og ladende Skibe, Møller og Værker
ved Mølleaaen, Øvelsespladser, Manøvrer o. a. m. Med Tingene for Øje
forklarede han og stillede Spørgsmaal og animerede sine Kadetter til selv
at stille Spørgsmaal. Interesse vakte han hos dem for Ting, som ingen af
dem nogen Sinde havde skænket en Tanke, men betragtet som sig ganske
uvedkommende. Aandeligt Liv vaktes paa saadanne Ture. Dristige For
modninger, uovervejede Spørgsmaal optoges af Gude med Velvillie, naar
de kun tydede paa vaagnende Interesse for hidtil upaaagtede Forhold. For
standige Udtalelser og Bemærkninger, der viste Omtanke, hørte han med
Glæde. Oplevelser og Iagttagelser paa saadanne Ture blev Samtaleemner
mellem Kadetterne indbyrdes og gav Anledning til at søge yderligere Op
lysninger i de til Akademiets Bibliotek anskaffede Bøger. Af stor Betyd
26
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t