34 / 236
28
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
taget ved Gudes Initiativ. Det er senere paa flere Maader suppleret, gan
ske vist ved Initiativ uden for Akademiet, og har gennem Artillerikadet-
institutet, Generalkvartermester Binzers Kursus for Officerer ved Feltjæger
korpset og den militære Højskole ført til den nuværende Officerskoles æld
ste Klasse med dens forskellige Afdelinger. Den Gudeske 4. Klasse bliver
dog ikke straks gjort til et fast ordnet Led af Akademiet; den maa føre en
nogét usikker og uregelmæssig Tilværelse, indtil den endelig ved Regle
mentet af 1. Maj 1812 faar fast Form som en Pageklasse.
Det var formedelst utilstrækkelige Pengemidler og Mangel paa dygtige
Lærere og gode Lærebøger m. m. umuligt for Gude i alle Henseender at
faa Kadetakademiet udviklet til den Mønsterinstitution, han i Tankerne har
forestillet sig. Men det lykkedes ham ved sine personlige Egenskaber —
fremragende pædagogisk Evne, varm Interesse for sine Kadetter og en i de
Tider sjælden Uegennytte — at forvandle Landkadetakademiet fra en aan
delig Ørken til et Hjemsted for ordentlige Sæder og forstandsmæssig aan-
deligt Arbejde. Desværre var de Forhold, som de afgaaede Kadetter fik
for Øje under Livet ude i Hærens Afdelinger, ikke al Tid gunstige for den
videre Udvikling og Virkeliggørelse af de gode Vaner og Forsætter, de
bragte med fra Akademiet. Adskillige ubefæstede smittedes af det daarlige
Eksempel, de ofte fik at se, og bukkede under l'or de mange Fristelser, det
friere Liv ved Afdelingerne frembød. Mange af dem henlevede som Offi
cerer et Liv i Lediggang og Uordentlighed, der sikkert har forbauset og
bedrøvet Gude, saa vidt han har faaet Kundskab derom. Men ikke saa faa
alvorlige og trofaste Naturer gjorde Gudes Opdragelse og Paavirkning Ære
og bidrog i ikke ringe Grad til at hæve Officersstanden op af den aande-
lige Døs, den havde levet i gennem de første tre Fjerdedele af det 18.
Aarhundrede. Som den fremmeste af disse maa vist nævnes W. H. F. Abra-
hamson, der i Tidsskriftet Minerva i et efter Tiden smukt og livfuldt dansk
Sprog har sat Gude det smukkeste Æresminde, og i øvrigt saavel i Littera
turen som ved sin Lærervirksomhed og sit Arbejde for det danske Sprogs
Trivsel har taget ivrigt Del i og paa flere Maader befrugtet vort Lands
aandelige Liv i den sidste Del af det 18. Aarhundrede. Abrahamson er i
1790erne med til at grundlægge et militært Tidsskrift: »Det danske Krigs
bibliotek«, der ganske vist kun holdtes gaaende i 5 Aar, men hurtigt fik
Afløsere, saa danske militære Tidsskrifter med Bidrag af Officerer, naar
undtages Perioden 1804—1818 og et Par andre kortvarige Perioder, har be-
staaet siden den Tid. Ytringsfriheden var jo ikke stor for nogen i den
sidste Del af det 18. Aarhundrede, og navnlig ikke for militære. De kunde