31 / 236
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
25
Den givne Bestemmelse suppleredes med, at Kadetterne i den yngste
Klasse skulde vise Ærbødighed over for Kadetterne i den ældre, og at de
sidste fik Beføjelse til i fornødent Fald at irettesætte de yngre. Det for
bødes tillige Kadetunderofficererne at lægge Haand paa Kadetterne, medens
de i øvrigt fik en udstrakt Myndighed over dem. Slagsmaal og Raaheder
straffedes alvorligt.
Disse Bestemmelser og Foranstaltninger frugtede. Den alt for store
Familiaritet mellem Kadetterne hørte op, og en sømmelig Omgangstone skab
tes efterhaanden.
Gude indbød ofte Kadetterne, nogle faa ad Gangen, til sit Bord. De
mødtes her ikke alene med Høflighed, men med stor Venlighed og Fortro
lighed af Gude og hans Hustru. De havde Lov til at spørge, svare og gøre
Indvendinger og kom hurtigt til at holde af Gude, »den gamle herlige Mand,
der talte til dem af sit Hjertes og sin Erfarenheds Fylde og gav dem Leve
regler og Studieregler«. Deres hyppige Samvær med Gude, ikke alene i
hans Hjem, men ogsaa i Informationssalene, satte Tanker i Bevægelse hos
dem og førte til en kendelig Forfinelse i deres Sæder. Men ikke alene ved
personlig Paavirkning, ogsaa ved mange Foranstaltninger til Renlighed, Ved
ligeholdelse og Forbedring af deres Beklædning, Værelser, Maaltider m. m.,
bestræbte han sig for at skabe en tilfreds Stemning blandt dem og at give
dem Smag for Orden og Hygge. Alt dette lykkedes saa vel, at — som
Abrahamson skriver — man fik Lyst til sit Kammer, Lyst til sin egen Per
son og begyndte et nyt Liv i al Ting; vi kendte os hartad ej selv; paa os,
omkring os var nu alt rent og net; af den gode Føde trivedes vi herlig,
især da Gude opmuntrede os til alle Lege, som er forbundne med Legems
bevægelse; efter det første Aars Forløb var der ikke tre af os 54, der pla
gedes af Udslet, og ogsaa disse blev snart hjulpne.
Jævnsides med at reformere paa det praktiske Kadetlivs Omraader ret
tede Gude sin Opmærksomhed paa Indførelsen af Forbedringer ved den
teoretiske Undervisning, der vel nok var en Del bedre end i Akademiets
første Aar, men ikke desto mindre lod grumme meget tilbage at ønske.
Det hændte endnu, at der paa Akademiet kom 1 1 —12 Aars danske og nor
ske Drenge, som næppe kunde stave taaleligt i en dansk Bog. Tysk be
nyttedes stadig som Undervisningssprog. Det var, siger Abrahamson, baade
til Ynk og til Latter at se de stakkels Børn sidde og stave og gætte sig
frem i en tysk Forklaring, som de maatte lære udenad Ord til andet. Nogle
sad i nederste Klasse i
6 Aar og lærte alligevel næsten intet. Klassen var
jo den talrigste, da langt de fleste af de nyoptagne sattes her, saa Arbej-
4