35 / 236
L
a n d k a d e t a k a d e m i e t
2 9
ikke fremsætte afvigende Meninger om Forhold af mere vidtrækkende Be
tydning, men maatte holde sig til underordnede Emner. Om disse har imid
lertid enkelte Officerer baade vittigt og forstandigt skrevet Afhandlinger,
som det endnu den Dag i Dag kan være fornøjeligt og belærende at læse.
Der er ingen Tvivl om, at
Gudes første Chefsaar har været Landkadet-
akademiets interessanteste og mest lysende Periode.
Der er jo nok senere
gjort Fremskridt i forskellige Henseender, men disse er foregaaede langsomt,
har derfor ikke været meget iøjnefaldende og heller ikke været paa Højde
med Tidernes voksende Krav. Alt i alt har Landkadetakademiet i Tiden efter
Gudes Velmagtsperiode været en konservativ Institution, der ikke har for-
maaet at tage Initiativ til eller yde noget Bidrag af Betydning ved Løsnin
gen af de forskellige Officersuddannelsesopgaver, der paatrængte sig. Det
var fra første Færd en Institution til Uddannelse af Subalternofficerer til
Rytteriet og Fodfolket, og det blev aldrig andet. Alle de øvrige Officers
uddannelsesskoler, der behøvedes til Uddannelse af Officerer til Stabe og
højere Stillinger og af Officerer til Artilleriet og Ingeniørkorpset, burde være
fremgaaet af en fælles Rod; men dette skete ikke. Den oprindelige Insti
tution, Landkadetakademiet, evnede ikke at sætte nye Skud. De andre Sko
ler maatte gro op af sig selv og kæmpe haardt med Fattigdom og Voks
værk, inden det lykkedes dem at faa deres Tilværelse grundfæstet. De kom
vel frem, men uden den Følelse af Samhørighed med hinanden og med
Landkadetakademiet, som følger af fælles Udspring og fælles Opvækst og
er til saa stor Gavn for det Samarbejde, der maa finde Sted mellem alle til
Hæren hørende saa vel i Fred som i Krig. At Udviklingen blev saaledes
ligger aabenbart i, at Initiativet til den ikke kom fra den øverste Central
styrelse, men fra de spredte og virksomme Kræfter forneden, der mær
kede, hvor Skoen trykkede, og ikke slog sig til Ro, før de fik de trykkende
Mangler rettede.
For den lettere Oversigts Skyld er Hovedtrækkene i Landkadetkorpsets
Organisation fra Oprettelsen i 1713 til Nedlæggelsen i 1861 samlede i Ske
maet paa Side 30.
Forandringer i Organisationen er foretaget saa hyppigt, at en detail
leret Redegørelse for dem vilde føre til ret stor Vidtløftighed. De mange
Smaaforandringer, der har fundet Sted i Perioderne mellem de i Skema
hovedet Side 30 opførte Aarstal, og som ikke er omtalt andet Steds i
nærværende Skrift, skønnes at være af saa ringe Betydning for Opfattelsen
af det væsentlige i Landkadetakademiets Virksomhed, at de har kunnet