163 / 219
J O H A N N E A N D E R S D A T T E R M E D D E F I R E F Ø D D E R
resten ganske naturlige fornemmelse af at være på sporet af groft
hexeri eller i hvert fald ukristelig overtro. Mødet mellem Johanne
og Jørgen er blevet arrangeret så hurtigt som overhovedet muligt,
samme dag som arrestationen fandt sted: »Samme dag blev hun
henført til Jørgen Jensen, som da lå syg i en kælder, blev der for
hørt tilligemed bemeldte Jørgen Jensen, da bemeldte Jørgen Jen
sen kendte sig ved fødderne og sagde, at det var de fødder, han
havde mist af koldfyr«. Vidner, som har overværet dette forhør i
kælderen, har ikke mange detailler at tilføje, kun at Jørgen Jensen
forklarede, at hans fødder »vare rådnede og selv affaldne, mens
ikke af nogen barberer afkappede. Dog skal der være skåren noget
af, siden fødderne vare affaldne«. Tillige at han »havde nogle
gange ladet skrive efter dem for at ville have dem herud til sig, men
vidste ikke på hvad måde Johanne Andersdaatter havde fået dem,
ikke heller vidste noget af at sige, om hun havde gået dermed om
at betle eller ikke, og om sådant skulde være sket, var det ham
imod«.ls
Retten har åbenbart ikke anset det fornødent at beslaglægge
Jørgen Jensens personlige ejendele for længere tid, hans fødder har
vist sig ikke at være noget egentligt corpus delicti og er blevet udle
veret til ham før sagens endelige afslutning. Det er omhyggeligt
dokumenteret, at Johanne Andersdatters løsladelse har fundet sted
»efter at ejermanden selv havde vedkendt sig og fået sine fødder
til sig«.19
Grunden til, at hun først er blevet løsladt den 23. januar 1709,
er formodentlig den, at man for yderligere kontrol har foranledi
get afholdt det før omtalte forhør i Nørre Jærnløse. Det fandt sted
den 17. januar, og aktstykket kan da meget passende antages at
have været Københavns byfoged i hænde før den 23. Men så er
der heller ingen grund til at tøve længer, for hun koster byen og
kongen penge, hver dag hun sidder, halvt til hver. Og nu har hun
161