![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0160.jpg)
A N D E R S B Æ K S T E D
ikke vilde lade sig nøje, men lukte døren for hende og skikkede
bud til byfogdens, hvorhen hun fra logementet blev hent og siden
bragt i slutteriet.
Hun forklarede videre på spørgsmål, at den
tid, hun fik disse fødder, lå de i en liden trækiste, som Jørgen
Jensen havde selv gjort dertil, og vare både saltede og røgede, men
hun har ikke betjent sig deraf til at gå og tigge dermed. Vel hav
de hun det i sinde, at om hun måtte gå dermed og tigge, skulde
godtfolk givet hende noget mere end ellers, men hun gjorde det
dog ikke. Retten tilspurgte hende, hvorfor hun i så lang tid, da
hun var ude på landet, ikke leverte fødderne tilbage igen til Peder
Jacobsen. Hun svarede, at hendes agt var, at hun dog skulde kom
me til København og kunde fly Jørgen Jensen dem. Videre blev
hende tilspurgt, hvorfor hun ikke i de dage, hun har været her i
byen, indtil hun blev arresteret i arresthuset, haver leveret fødderne
til ejermanden Jørgen Jensen. Derpå hun svarede, at hun havde
sådan smerte i hendes beskadigede fødder, at hun ikke kunde kom
me ud eller gå anderledes end høkke frem ved en kæp. Ydermere
blev hun tilspurgt, om hun i værende tid spurgte noget efter Jørgen
Jensen for at ville levere ham sine fødder. Hun svarede ja, hun
spurgte efter ham, og blev sagt, at han gik på Kongens Nytorv på
krykker, hvor hun og tænkte at ville opsøgt ham, når hun blev så
frisk udi hendes ben, at hun kunde komme ud. Hun vilde ellers
efter videre examen og tilspørgelse ingenlunde tilstå, at hun enten
har villet øve noget hexeri med samme fødder eller haft nogen
tanke til sådant, ikke heller at ville sælge dennem eller noget deraf
til andre, som måtte have nogen tanke at bruge dem til sligt, be
dende sig Gud hjælpe, at hun intet sådant var bevidst. Endelig blev
hun tilspurgt, hvad tanke hun havde dermed, at dersom hun måtte
gået med samme fødder at tigge, folk da skulde have givet hende
mere end ellers, og om hun ikke kunde fatte, at sådant måtte være
en overtro? Eller hvem hende sådant kan have indbildet? Hun
1 5 8