158 / 219
A N D E R S B Æ K S T E D
Videre har et andet vidne udtalt sig ved samme lejlighed:
»Anna Lauridsdaatter afgangne Rasmus Henningsen gadefogeds9
hustru, boende på Vandkunsten i en kælder under Jens Jensen
brygger,10 mødte i lige måde og tilstod at have kendt Jørgen Jen
sen som en krøbling uden fødder i tre års tid, da han idelig var
hos deponentinden. Og det første han kom til hende, havde han
alt mist sine fødder og lå under bartskærs hånd her i byen, og en
barberer, som bor i Admiralgaden, havde ham i kur. Og havde
han ofte beklaget sig for deponentinden, at han gerne vilde have
sine fødder til sig fra Peder Jacobsen på landet, hvor de lå udi
et lidet skrin«.
Og »Søfren Nielsen, boende i doctor Masii kælder i Kalle-
bodeme,11 mødte i lige måde og forklarede, at Jørgen Jensen krøb
ling haver været hos ham over et år, og er bevidst efter bemeldte
Jørgen Jensens beretning lige det samme, som Anna Lauridsdaatter
forhen har udsagt. Haver og bemeldte Jørgen Jensen endnu virke
lig hos sig, syg og sengeliggende«.12
Naturligvis må en gammel landstrygerske, der befindes at løbe
om med et par indtørrede menneskefødder i sin ransel, vække
nogen mistanke hos en årvågen øvrighed. Hun kan jo have skåret
dem af en tyv i galgen for at drive trolddom med dem, sådant er
ofte set. Og har hun selv en anden forklaring på sagen, er det
øvrighedens pligt at prøve den på alle måder, før den godtages.
Hun kommer som allerede nævnt i forhør for bytinget den 18.
december 1708:
»For retten på Københavns byting blev fremstillet Johanne
Anders daatter, som forleden løverdag den 15. decembris var ble
ven angiven
at omgå med tvende menniskefødder i en pose,
og derover blev anholden i stadens arresthus til videre efterforsk
ning og examen til at skulle gøre hendes sandfærdige forklaring.
Hvorpå hun bekendte og udsagde at være barnfød udi Gjerum
156