![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0161.jpg)
J O H A N N E A N D E R S D A T T E R M E D D E F I R E F Ø D D E R
svarede, at ingen havde indbildet hende noget i den fald, men det
var hendes egen tanke uden al overtro, at dersom hun måtte gå
med samme fødder og fremvise dem, når hun gik og betlede, da
skulde folk af medynk og barmhjertighed give hende noget til den
stakkels krøbling, heller end når hun ikkun vilde tigge i en krøb
lings navn og intet havde at fremvise. Og var det da hendes forsæt,
at om hun på den måde havde eller kunnet fået nogen almisse,
vilde hun alletid meddele krøblingen halvparten med sig deraf.
Men aldrig har hun på slig måde fremvist dem for nogen, såsom
for hende blev sagt udi Kalundborg kro, at hun ej måtte gå der
med, hvilket er det eneste sted, hun ved at have ladet nogen se
dem, såsom hun ikke siden turde gøre det, og heller ikke betlede
dermed i Kalundborg kro eller fik noget uden et glas øl, hun blev
skænket med. Sagde ydermere, at hendes rette tilhold er udi Tårn
vig, sommetid hos Lars Nielsen og sommetid hos hendes broder
Christen Andersen i Eskestrup.«16
Johanne Andersdatters forklaring støttes af, hvad man ellers har
kunnet få at vide om hende. Det er temmelig tydeligt, at hun un
der et af sine besøg i Nørre Jærnløse, hvor hun har truffet den ben
løse Jørgen Jensen, hørt hans historie og set de mumificerede fød
der, har fået den nærliggende ide (og Jørgen Jensen har vel haft
tanker i samme retning, siden han så omhyggeligt har konserveret
sine affaldne lemmer og endelig vilde have dem igen): at slå ind
på betleri i krøblingens navn og at stimulere folks gavmildhed ved
fremvisning af det ejendommelige relikvie. En smule tåge kastes
der ganske vist over sagen: Det har så nogenlunde været en aftale
mellem hende og Peder Jacobsen, at hun skulde bringe Jørgen Jen
sen hans fødder, men hun har dog ikke følt sig mere sikker, end at
hun har foretrukket at tilegne sig dem uden at sige noget om det,
uset og på en tid, da hun var alene hjemme i huset, hvor de opbe
varedes. Og man skal jo heller ikke være så åbenmundet over for
159