37 / 170
Den 23. oktober. Ny form and igen; det blev nr. 137 Sofus Chri
stensen for anden gang.
1911
Den 9. marts var der ekstra generalforsam ling med 278
deltagere i anledning af lock-outen, der var begyndt den 28. februar.
Forslaget til ny priskurant blev stemt ned med 180 — 96. Og så
drøftede man lock-outen. Kollega Kreisler udtalte: „Et lock-outud-
valg er et antal medlemmer, der skal sørge for, at medlemmerne ikke
lider nød
og skaffe dem fødem idler og brændsel, således at de
kan holde kampen ud . — Og sa valgte man et nyt udvalg på fem
mand.
Overenskomstforhandlingerne i 1911 var særdeles hårdhændede.
Afdeling 1 havde sin egen overenskomst og priskurant — og der
var flere forskellige aftaler og prislister i provinsen.
Installatørerne havde en forening for København og en forening
for provinsen, begge tilsluttet „Jernet“ .
Forbundet opsagde efter aftale samtlige overenskomster og pris
lister. Man ville arbejde hen på at få en ensartet ordning for hele
landet, men det ville installatørerne ikke, de ville have tre forskel
lige, nem lig en for København, en for provinsbyer og en for land
distrikter. Forhandlingerne endte med stor lock-out, der varede fra
den 28. februar til 17. maj 1911. A fdeling 1 var dog ude til den 1.
juni
og så blev vi snydt endnu en gang. Forliget, der var under
skrevet, lød på 5 øre til den laveste m inimalløn og 3 øre til mon
tørerne
altsa op til henholdsvis 40 og 53 øre pr. time — og så
skulle der forhøjes med 1 øre pr. time fra den 1. februar 1914, og
overenskomsten var sam tidigt forlænget for ikke mindre end fem
år til 1916.
Så begyndte spillet. Installatørerne fastholdt, at de 53 øre kun
var til de, der var antaget som „M ontører“ . For alle andre elektri
kere var m inimallønnen kun 40 øre. Dette blev fastho ldt med hen
visning til, at voldgiftskendelse af 1908 stadig var gældende, idet
teksten fra overenskomsten af 1908 var overført uændret til overens
komsten af 1911. Installatørerne fik ret. Forbundets forhandlere var
ret og slet blevet fuppet, og det medførte stor bitterhed i København
og i nogle af provinsafdelingerne, hvor man havde fået ret gode
36