43 / 170
for de 6 år som afdelingens kasserer fik en æresgave på 200 kroner.
Der blev også valgt festudvalg på 3 mand, og 10 mand til „Lig-
følge-udvalget“ .Man besluttede ligeledes at købe en begravelsesfane,
da banneret krævede for stor omsorg og for mange reparationer.
Prisen på fanen blev 145 kroner. D en blev indviet ved en medlems
fest den 16. september 1914 i „A rbejderlogen“, Blegdamsvej 26 på
en særdeles festlig måde. Afsløringen blev foretaget af H o lger Es-
berg, der sagde: „Forinden jeg begynder på denne højtidelige afslø
ring af vor nye fane, vil jeg fore
slå, at der på forventet efterbevil
ling gives en genstand til alle til
stedeværende“ . (M od taget med
stærkt b ifald ). Så ho ld t han sin
tale og sagde bl. a., at nu håbede
han ikke, at fanen blev brug t alt
for tit, til det formål, for hver
gang blev vi en kollega mindre. —
Fanen længe leve!
K rigsudbruddet august 1914
medførte tilsyneladende ikke æn
dringer i det daglige organisations
arbejde, men det fremgår tydeligt,
at valget af lønnet formand havde
gavnlig indflydelse og skabte ro
ligere forhold — i hvert fald nog
le år.
Der var dog stor udtilfredshed
med lønforholdene. N u hævnede det sig, at overenskomsten var
forlænget for 5 år til udløb i 1916. Varepriserne steg voldsomt, men
det var næsten umuligt at hæve lønningerne.
I København var der også utilfredshed med, at forbundet havde
tilsluttet sig „Centralorganisationen af Metalarbejdere i D anm ark“ .
Kongressen i 1915 besluttede udmeldelse, men det annullerede ho
vedbestyrelsen som værende en misforståelse. Så blev der urafstem
ning, og fra april 1916 kom vi ud igen. D et var ganske givet en fejl,
at forbundet blev tilsluttet med alle medlemmer, men det var også en
fejl at træde helt ud. Hvis forbindelsen for industrielektrikerne var
opretholdt, var mange stridigheder muligvis blevet klaret på bedre
måde — nu skærpedes modsætningerne. — Mange år senere blev
forbundet igen medlem med tilslutning af 2000 medlemmer.
Holger Esberg.
Formand 1914— 29 samt
et halvt år i 1939.
42