![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0102.jpg)
1) lejlighederne kan ikke alle orienteres til rigtige
verdenshjørner, - man er nødt til at have i hvert
fald een lejlighed, der kun vender mod nord og øst.
2) muligheden for gennemluftning a f lejligheden er
også mindre.
3.3 Koncentrationens fordele
3.31. Elevator billigere pr. lejlighed.
Når man så tit har
valgt den koncentrerede plan, selvom den har visse
ulemper, - så ligger det bl. a. deri, at den giver mu
lighed for, at udnyttelsen a f elevator, eller i nogle
tilfælde en stamme med flere elevatorer, og de lod
rette ledninger i huset kan koncentreres. Elevatoren er
jo i sig selv en brugsmæssig fordel a f stor værdi - ikke
blot for de øverste etager, men også for de nedre.
3.32. Billigere m2-pris ved større husdybde.
Den koncentre
rede husform med flere lejligheder pr. repos opnås i
reglen ved en forøgelse a f husdybden. Større husdybde
giver mindre ydermur og i reglen billigere dæk. Som
nærmere redegjort for i S .B .I.’s rapport nr. 7: „Dæk
og huse“ (s. I I I 7 og fig. 38, 39) falder herved m2-pri-
sen. Et højhus med en koncentreret plan og større hus
dybde ville dermed økonomisk stille sig gunstigere
end det 1 o-etagers hus, der er benyttet i den her fore
liggende økonomiske sammenligning.
Det tilstræbte ligeværd, som har været det nødvendige
grundlag for hele den økonomiske sammenligning,
ville dog samtidig gå tabt, og man ville sammenligne
prisen på to huse —eller to boliger - , som ikke i andre
henseender var sammenlignelige.
4. Familien og husformen
4.1 Højhuse og lavere bebyggelser til forskelligt klientel
Ved overvejelserne om, hvorvidt en bebyggelse skal
udformes med højhuse eller med 3- eller 5-etagers
huse, bør man allerede på et tidligt tidspunkt gøre
sig klart, hvilket klientel man venter bebyggelsen
udnyttet af.
Der er næppe tvivl om, at børnerige familier og navn
lig familier, hvor eet eller flere a f børnene er i alderen
mellem ca. 2 og ca. 8 år, helst bør finde lejlighed i
lavere bebyggelser - enten i 3-etagers byggeri eller
endnu lavere.
Her kan børnene have en nær forbindelse til haver
eller legepladser, og mødrene har godt opsyn med
dem.
A nderledes stiller d e t sig for fam ilie r m e d gan sk e sm å
b ø rn og for d e en lig e eller b arn lø se.
For de enlige og barnløse vil i mange tilfælde en lej
lighed i et højhus være at foretrække, især hvis dette
højhus er forsynet med det tilstrækkelige antal kollek
tive indretninger.
Dette gælder også i nogen grad familier med spæd- .
børn. Spædbarnet vil sandsynligvis kunne få frisk
luft i barnevogn på altanen, selvom der nok i de høje
huse kan være noget træk. Men fristen er kort, alle
rede i 2—3 års alderen skal barnet helst selv kunne
løbe ud og ind.
Såsnart børnene når
skolealderen
, er opsyn ikke i
samme grad påkrævet, og børnene kan selv betjene
elevator. Der skulle således ikke være nogen særlig
gene for familier, der kun har børn i denne alder,
ved at bo i højhuse.
Gamle mennesker viser tit ængstelse for at benytte
altanen i stor højde, men udover dette hensyn vil en
lejlighed i det høje hus med elevator - hvad bekvemme
adgangsforhold angår - formodentlig være lige så god
som i 3- eller 5-etagers huse uden elevator eller bedre.
4.2 Sociale forskelle
Indtil nu har de høje huse, der har været bygget i
Skandinavien, haft en relativ høj udstyrsstandard -
højere end gennemsnittet i den lave 3-etagers bebyg
gelse.
Allerede elevatoren giver huset noget a f et luksuspræg
i det almindelige omdømme. Men som det vil fremgå
a f den økonomiske undersøgelse, vil den fordyrelse,
der fremkommer ved elevator, delvis være kompen
seret ved en besparelse ved mindre kældre og lofts
etager i de høje huse o. s. v., således at det høje hus
i sig selv ikke behøver at blive forbeholdt et mere vel
havende klientel.
Den mere koncentrerede plan med flere end 2 lejlig
heder pr. repos, som tit vil være en følge a f højhusets
krav, kan i mange tilfælde betyde, at der vanskeligt
kan placeres store lejligheder i højhusene. Dette falder
for så vidt sammen med det under punkt 4.1 nævnte,
at højhuse muligvis navnlig bør reserveres for barn
løse og familier med ganske små børn
i mindre lejlig
heder.
Og der er næppe tvivl om, at netop kollektiv
huset naturligt finder sin plads i højhuse.
5. Konklusion
A f de her foretagne overvejelser vil det fremgå, at
de byplanmæssige og brugsmæssige forskelle på 3-, 5
og 1 o-etagers boligbyggeri ikke fører til, at man
generelt kan sige, at den ene husform er bedre end
den anden, men at begge - hver for sig - har deres
fordele og mangler, og at det vil være rimeligt stadig
at bygge begge husformer. Hvor man skal vælge den
ene, og hvor man skal vælge den anden, må afgøres
a f hensynet til - foruden byggeprisen (netto, brutto
og pr. lejlighed), brandkrav, konstruktioner - også af:
3.1 hvor huset skal ligge
,
dets miljø, dets arkitektoniske til
pasning til terræn og nabohuse,
og dets plads i en samlet
byplan, hvor der også er taget hensyn til byens sil-
houet og plastiske udformning - og navnlig bør der
ved afgørelsen tages hensyn til:
3.2 hvem der skal bo i huset
og da særligt hvilke familie
typer, der kan blive tale om. Under vor nuværende
bolignød, hvor det først og fremmest gælder at skaffe
de mere eller mindre børnerige familier tag over hove
det, taler dette hensyn sikkert stærkest for den lave
bebyggelse.
Men også de mange ugifte og nygifte og de gamle,
der har fået børnene fra hånden, har krav på boliger,
som snart må honoreres, og for dem vil højhuse sikkert
i mange tilfælde være den rigtige løsning.
15