98 / 108
at hidrøre fra udnyttelsesgradens forskel. („Bebyg
gelsesplaner“ a f arkitekt
m .a .a .
P. Skole Overgård:
Referat a f det 17. danske byplanmøde 19 5 1).
Hele spørgsmålet om adgangsveje og tilførselsled
ningernes længde ved forskellige bebyggelser er imid
lertid som tidligere nævnt så afhængig a f bebyggelses
planen, så der næppe kan siges noget i al almindelig
hed om dette spørgsmål. Hvis bebyggelsen f. eks. er
koncentreret på begge sider a f en vej, der fører ned
gennem arealet, og friarealet er lagt ud til områdets
ydersider, vil man kunne opnå en meget økonomisk
vej- og ledningsføring, - selv ved halvhøj bebyggelse,
- mens en høj bebyggelse, hvor enkelte huse er spredt
jævnt ud over terrænet, vil kunne medføre store an
lægsudgifter.
Da disse udgifters størrelsesorden i forhold til de
samlede udgifter er så små i vort land, hvor der ikke
skal „sprænges“ for ledninger og veje i klipperne som
i Sverige - og ikke mindst efter de nye gravemaskiners
fremkomst - må man i almindelighed sige, at dette
spørgsmål ikke hører til de udslagsgivende, hvor der
Fig.
j.
Varmeforbruget som funktion a f bygningens højde. På den lodrette akse er afsat
varmeforbrug, på den vandrette akse bygningens højde. Fra svensk „Plan“ nr. 4 - 1953
Kr.,m2nectovån.-yta
Kr./m: nettovån.-yta
/
............................
.
Z
2
/
S
/
s*
/
/
/
/■
s*
—
-
✓ /
/ ~
/
n
\
1
VÅN. ANTAL 9 4 8 7 6 5 3 7 4 4 4 6 7 4 ¿ 5 7 6 6 3 3 3 3 5 5 5 2 2 2 4 * 3 3 2 2
HUSBREDD 1S1S151S1515151511 1513151311 15151S11 1511 11 13151311 1511 11 15 8 8 8 8 8 8 M.
I = Byggnadskostnad
II =
»
+ Stadsplanekostnad
III =
*
4
.
+ Varmekostnad, kap. efter
7
,
5
%.
Fig. 6. Etageantal og husdybder i forhold til byggeomkostninger, modningsudgifterpå grun
den og udgifter til varme. Det bælte, der ligger mellem I og II angiver altså modningsudgif
ternes størrelse ved deforskellige etageantal og husdybder. Fra svensk „Plan“ nr. 4 —1953
Fig.
7 .
Byggeudgifter ved forskellige svenske hustyper udført a f Regionplankontoret i
Gøteborg
skal træffes bestemmelse om, hvorvidt der skal bygges
højt eller lavt.
K ravet om særlige brandveje ved bebyggelser over 3
etager kan i vort land medføre, at dette byplanmæs
sige korrektiv til den økonomiske undersøgelse yder
ligere reduceres.
1
.ff Udsigt
En a f de værdier ved højhusene, som straks falder i
øjnene, er den rige og afvekslende udsigt, man kan
få fra de øvre etager i de høje huse.
Der er næppe tvivl om, at dette er en værdi for
beboerne. Den vide horisont og den høje himmel gør,
at man kan følge med i vejret og årstidernes skiften,
og mange vil mene, at man har en befriende fornem
melse, når man ser ud over et stort område.
Det kan dog vel tænkes - uden at man dog hidtil
har undersøgt spørgsmålet metodisk —at beboerne i
lejligheder med en stor udsigt i løbet a fko rt tid bliver
sløvet overfor denne værdi og sjældent ser ud a f vin
duerne. løvrigt er udsigten naturligvis betinget a f
i hvilken udstrækning, der gives tilladelse til at op
føre andre høje huse i de nærmeste omgivelser.
På den anden side vil mange hævde, at den værdi,
man i de lave huse har ved at kunne følge livet
udenfor gadedøren - ligesom man i gamle dage
gennem gadespejlet kunne følge, hvad der foregik i
byen - er a f mindst lige så stor betydning.
11
I
'■ 1 HUSKOSTNAD
fegfeiiai STADSPLANEKOSTNAD
TRAFIKKOSTNAD
— INTERPOLERAT VARDE,