100 / 108
Fig. 9. Højhuse i Rødovre (arkitekt Eske Kristensen). Udført som altanganghuse. Man må vente, at denne boligtype vil få udstrakt anvendelse ved højhuse, da den samtidig loser
spørgsmålet om åbne sluser, således som brandvæsenet kraver det i København og mange andre kommuner. (Fra „Arkitekten“ U. 27(1953)
Ved en høj bebyggelse vil der næppe kunne skaffes
plads i kælderen til både cyklerum, pulterrum, be
skyttelsesrum o. s. v. og til viktualierum. På den
anden side må man gå ud fra, at køleskabe efter
hånden vil blive almindelige og derved indskrænke
behovet for en kølig opbevaring a f madvarer i kælder,
og at skabspladsen i køkkenet - navnlig opbevarings
pladsen for levnedsmidler - vil kunne udvides i så
høj grad, så viktualierum kun i de færreste tilfælde
vil være nødvendige.
2.34. Centralvarmeanlæg
, som tidligere var placeret i
kælderen, bliver nu næsten altid (såsnart bebyggelsen
haret nogenlunde stort omfang) placeret i en særlig
bygning.
2.35. Cykler.
I forbindelse med placering i kælder sør
ges der ofte for bedre udendørs parkering.
Fig. ro. Punkthus Kårrtorp ved Stockholm (arkitekt H. J . Klemming). 12 etager med 8
lejligheder pr. repose. Det fremgår tydeligt a f planen, at der altid vil være vanskeligheder
med orientering i et punkthus med trappen inde i huset. Først når man kommer nedpå
kun 3 lejligheder pr. repose, kan orienteringen løses nogenlunde tilfredsstillende. (Fra
„Arkitekten“ U. 4I1951)
Man kan derfor sammenfattende sige, at i den
3-etagers
bebyggelse er der
fo r megen plads i kælderen
, -
og i den
i o-etagers
er der
fo r lidt plads
til udenomsrum
i kælderen alene. I 3-etagers bebyggelser med
2
lejlig
heder pr. repos er der så meget plads i kælderen, at
man muligvis må overveje, hvorvidt det ikke vil være
mere økonomisk at bygge 3-etagers huse helt eller del
vis uden kælder, i 1 o-etagers bebyggelser vil det som
regel ikke være muligt at få dækket pladsbehovet for
de nødvendige sekundære rum i kælderen.
Dette forhold må der tages hensyn til - også ved ud
formningen a f de enkelte lejligheder. I afsnittet om
økonomisk sammenligning er der redegjort for,
hvordan ligeværd i denne henseende er tilstræbt ved
denne undersøgelse.
2.4 Blæst på altaner - træk fr a vinduer
De øvre etager i højhuse i Danmark vil utvivlsomt
komme til at mærke generne ved den stærke blæst.
Ophold på altaner i de øvre etager vil i mange til
fælde være meget ubehageligt i blæst. Man må regne
med i højere grad at skulle skaffe læ ved afskærmning
på den ene eller anden måde.
De gener, som beboerne i højhusenes øverste etager
mener at have konstateret på grund a f særlige vind
forhold, beror sandsynligvis for en stor del på det for
hold, at huset ligger frit i forhold til omgivelserne.
Lignende gener har været konstateret ved forskellige
fritliggende beboelseshuse i nærheden a f kysten på
Amager.
Fig. 11. 3 lejligheder pr. repose „Voldparken“ (arkitekterne Edvard Heiberg og Karl Lar
sen). Ved højhuse må man vente, at denne eller lign. type vil komme i anvendelse for
derved al opnå en større udnyttelse a f den dyre elevator
D e n g en n em sn itlig e v in d h a stig h e d stig er gan sk e vist
m ed h ø jd e n o v er jo rd e n s overflade, m e n stig n in g en
er forholdsvis lille (for øverste etag e i e t
1
o-etagers
hu s f. eks.
13
m p r. sekund i fo rh o ld til
10
m p r. se
k u n d p å øverste eta g e i e t
5
-etag ers hus).
P å g ru n d a f v in d en s tu rb u le n s v il sandsynligvis sæ r
lige fo rho ld k u n n e m ed fø re, a t forskellen b liv er stø rre
f. eks. hvis v in d e n p asserer over en bymæ ssig b e b y g
gelse m ed e t lav ere e ta g e a n ta l u m id d e lb a rt in d e n d e n
stø d e r p å d e t høje hus.
B ebo ern e, d e r er v a n t til a t bo i en by, h v o r hu sen e
er n o g e n lu n d e ens h ø je og d a n n e r læ for h in a n d e n ,
vil - n å r d e k om m er op i e t fritlig g en d e hø jhu s som
f. eks. B ellahøj, få in d try k a f stæ rk blæ st og træ k fra
v in d u e r, d ersom disse e r k o n stru e re t p å sam m e m å d e
som i sæ dvanlige b eboelsesejendomm e, m en d e tte fo r
h o ld siger i v irk elig h ed en m ere om husenes b elig g en
h ed en d om deres højde.
E rfa rin g e rn e viser også, a t alm in d elig e v in d u esk o n
stru k tio n e r - selv m ed fo rsatsram m e r og m e d tæ t
13