Bellahøjhusbyggeri

101 / 108

Fig. is. Hojhuse p i Btllahøj med indtegnet skraveret gangareal i trapper, sluser, forstuer, entreer og gennemgang til de yderste rum. A f tegningen
hedens piem fra. hjørnet, vii dette give urimelig store gangarealer
ningslister —vanskeligt kan holde det stærke vind pres
ude i de øvre etager i høje, frit beliggende huse.
Selvøm det kun drejer sig om få dage årligt, burde
det nok overvejes, om der til højhuse kan konstrueres
vinduer, hvor der er taget særlige hensyn til det
stærke vindpres.
Ved projekteringen a f centralvarmeanlægget er der
taget hensyn til en stærkere afkøling på de øvre
etager, men dette betyder naturligvis også, at man i
brændselsøkonomi må regne med en noget større ud­
gift ved de højere og fritliggende etager i højhusene.
2 . 3 R ø g
Højhusene kan naturligvis være så uheldigt placeret,
at de ligger i nærheden a f en skorsten, hvis røg kan
genere de øvre etager, men det må der tages hensyn
til allerede ved planlægningen a f arealet og bebyg­
gelsens egen varmecentralskorsten må naturligvis gø­
res højere end de højeste huse.
Dersom man i tide er opmærksom på dette, vil man i
almindelighed kunne undgå at placere boliger tæt
ved røgspyende skorstene, og der vil generelt næppe
kunne tales om en særlig røgplage ved højhuse.
2.6. Indflytning.
Ved ind- og udflytning er det naturligvis generende,
at møbler skal bæres op til de øverste etager. Ganske
vist har flyttemændene en tillægsbetaling herfor, -
men arbejdet ved at bære et tungt møbel til 10. etage
er temmeligt umenneskeligt.
Elevatoren kan som regel ikke tage de største møbler,
og i mange tilfælde lukker bygherren elevatoren ved
indflytning for at skåne elevatorkupeen.
Muligvis bør man overveje at anskaffe særlige hejs
til transport a f møbler til de øverste etager.
3. Forskelle foranlediget a f de høje huses koncentrerede
plan og adgangsforhold
I den økonomiske sammenligning er der regnet med
længehuse i såvel 3 som 5 og 10 etager.
1 praksis viser det sig imidlertid, at lamelhuset med
2 lejligheder på hver repos næsten ikke forekommer
ved højbebyggelser.
For at udnytte elevatoren og fordelene ved en kon­
centrering a f ledninger, faldstammer og lign. får de
høje huse tit en stærkt koncentreret plan, hvor hver
elevator skal betjene mange lejligheder pr. etage. Man
vil herved kunne opveje noget a f den merudgift,
14
elevatorerne betyder for højhuset, men indfører sam­
tidig andre så væsentlige forskelle, at en rent pris­
mæssig sammenligning bliver meningsløs.
Uanset at disse planløsninger falder udenfor den øko­
nomiske sammenligning, skal forholdet her kort kom­
menteres. Den koncentrerede trappe/elevatorplan op­
nås på forskellig måde.
Også tidligere kendt herhjemme er den simple place­
ring a f 3 eller i visse tilfælde 4 lejligheder omkring
trappen, eks. højhusene i „Voldparken“ (8 etager).
En særlig form er den, der er repræsenteret i høj­
husene på Bellahøj og på Roskildevej/Dalgas Boule­
vard, hvor et fritliggende trappehus knytter 2 blokke
sammen og betjener 2 lejligheder pr. etage i hver af
de 2 blokke.
En anden udformning a f denne hustype er de svenske
punkthuse, hvor trappe og elevator ligger inde i midten
a f huset, omgivet a f 4, 5 eller 6 eller flere lejligheder,
og endelig er der i den sidste tid fremkommet en
ny form for udnyttelse a f elevator/trappe, nemlig
altangangshuse, hvor der er et fritliggende trappehus,
og hvor den vandrette forbindelse til lejlighederne
udgøres a f en åben altangang, der samtidig danner
den luftsluse, som brandvæsenet kræver.
Den koncentrerede husform, der opstår i disse hus­
typer (ganske særlig karakteristisk ved punkthuse),
har i sig selv visse fordele og mangler, som ikke direkte
har relalion til husenes højde. Der findes således i Sverige
også mange 3-etagers punkthuse. Men da som nævnt
det store etageareal og elevatoren højest fører til for­
søg på koncentrering a f husformen, vil de dermed føl­
gende fordele og mangler oftere forekomme ved højhuse.
3.1 Arealspild ved flere lejligheder pr. repos
Den besparelse der opnås ved at have flere lejligheder
om een trappe (elevator), er imidlertid i mange til­
fælde fiktiv. Der spildes meget areal på gange, sluser,
gennemgang gennem stuerne, fordi lejligheden „an­
gribes“ fra et hjørne, så adgangsvejen til det yderste
punkt bliver relativt lang.
I hvor høj grad dette kan påvirke lejlighedernes form,
fremgår a f de viste eksempler på planer fra Bellahøj-
bebyggelsen.
3.2 E n koncentreret husform giver dårlig orientering
og dårlig gennemluftning
Manglerne ved den koncentrerede plan i punkthuse
er foruden arealspildet: