235 / 426
220
Kommunitetet ogRegentsen.
begyndte og endte ogsaa i denne Periode med en af
Alle fremsagt latinsk Bøn1); men man var nu ikke mere
saa stræng mod dem , der kom efter Bønnen før Bordet,
at man viste dem bort igjen: de slap nu med en Bøde
af 4 Skilling, og det var heller ikke vanskeligt at faae
Tilladelse til at gaae før Bønnen efter Bordet2). Under
Maaltidet læstes der efter gammel Skik et Stykke af Bi
belen paa Latin og, forsaavidt ikke Bordøvelserne vare
tiukne altfor langt ud, afsang til Slutning Alle en Psalme.
E x s p e k t a n t - I n s t i t u t i o n e n vedligeholdtes, men der
synes dog ikke længer at have været Spørgsmaal om at
tildele Exspektanterne de Andres Levninger, men kun om
en Ret for dem til efter den Orden, i hvilken de vare
indskrevne, at indtage Fraværendes Plads ved Bordene.
En anden Afvigelse fra den ældre Tingenes Orden spores
deri, at hverken Universitets - Fundatsen eller de sig til
denne sluttende nye Klosterlove indeholdt noget udtrykke
ligt forbud imod, endsige nogen Straffebestemmelse for i
indbyrdes Samtale ved Bordet at benytte Modersmaalet.
Desuagtet tør det imidlertid vistnok betragtes som afgjort,
at der i alt Fald i en stor Deel af nærværende Tidsrum
ikke er blevet gjort synderligt Brug af den saaledes stil
tiende indrømmede Tilladelse til at tale Dansk paa Klo
steret. Uagtet den Forandring, som i Tidernes Løb var
’) Som Bordbøn før Maaltidet benyttedes i dette Tidsrum Fadervor;
eftei Maaltidet læstes derimod en Takkebøn, der i Oversættelse
lyder saaledes: »Gud Herrens Navn være velsignet, lader os vel
signe, lader os takke Gud Herren, hans guddommelige Bistand
være nu og altid med os! Herre vor Gud! bevar formedelst Dit
hellige Navn Religionen, Landet, Kongen, Dronningen, Prindserne
og det ganske kgl. Huus, Kirken, Universitetet, Skolerne og Øvrig
heden
(politia et oeconomia
), at vi altid maae føre et fromt, helligt
og hæderligt Levnet i Din Frygt, Amen!« (Beckman a. St. S. 79).
2) De nye
leg. comm.
g 8.