240 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. V.
225
fremkom derhos paa sin Side med en Mængde Bes\åd
ringer over Alumnerne, hvis Opførsel han gav sig Udseende
af at tage sig saa nær, at den, hvis han ikke af Fakultetet
blev hjulpen til sin formeentlige Ret, vilde »blive en Pind
til hans Ligkiste«. Studenterne beskyldes saaledes for, at
de »efter deres onde Gemyts Egenskab imellem dem selv
baade ilde tilreder og formindsker Guds Gaver«, efterat
de i upaaklagelig Tilstand ere satte paa Bordet, og frem
deles, at de »skjærer Borddugene igjennem og dennem
med Knive modtvilligen bedærver, igjennemborer og ilde
tilreder Tallerkener, som lægges for dennem, og med Vold
somhed brækker Laagene af deres Drikkekar«. »Derforuden
kommer — hedder det endelig —* den Overlast, jeg med ,
Hustru og Familie samt mine Tjenestefolk fast daglig bebyrdes
med, idet vi med mangeliaande Expressioner og liaarde
Skjældsord overiles, fornemmelig af En, navnlig Mr. Brod,
som er Talsmand og Anfører, der raaber ofte: det er
Hundemad! kaster af Maden efter Kokken og T jeneste
folkene og igjen den 27 Sept. sidstafv. kom ud af Kloster
døren, overfaldt Kokken, stødte ham ned af Trappen og
forvolder saaledes, at mine Folk opsiger deres Tjeneste«.
Fakultetet fandt sig imidlertid ikke tilfreds med denne
Bræmers Erklæring og tilstillede ham den 29 Okt. en to
Dage forud indkommen tredie Klage fra Alumnerne med
Bemærkning om , at »hans sidste Svar var slet giundet«,
og med den Advarsel, at dersom han ikke holdt sig Spiis-
nings-Reglementet efterrettelig, blev Fakultetet »tvunget til
at gribe til de Midler, som han nødig vilde«1). I hans
Erklæring over den sidste Klage var Ion en noget mindie
bitter og selvtillidsfuld end i den foregaaende, dog vai han
x) Theol. Fak. Kopibog IV. S. 166.
15