238 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. V.
223
og at der i Bergfisken var fundet Orme — unægtelig for
tjente en nærmere Undersøgelse. Besværingen bevirkede
imidlertid ikke nogen Forbedring. Da nogle af Alumnerne
for at give Klagen saameget mere Eftertryk gjentagne
Gange bare Prøver af Maden over i den paa den anden
Side af Gaden beliggende Bispegaard, fik de a fWo rm den
Besked, at han ikke fandt Noget at udsætte paa Kosten,
og ved en slig Ledighed skal en Alumnus være gaaet saa
vidt i sin Harme over, at Bispen, der dengang sad ved sit
Middagsbord, erklærede en Ret Æ r te r , man bad ham
smage, for ret spiselige, at han slængte Æ rterne i den
høiærværdige Mands Suppeterrin1). Hvor ulige Meninger
der end kan være i Smagssager, turde Uretten dog have
været paa Biskoppens S ide; thi noget senere, den 18 Sept.,
fremkom der en ny Klage fra ikke mindre end 80 Alumner,
og da Bispen ikke vilde hjælpe, indgaves denne til Uni
versitets-Patronen Iver Rosenkrands. Den tidligere Be
sværing, hedder det i dette Aktstykke, havde med Und
tagelse af en enkelt Dag, da Bestyrelsen havde aflagt et
Besøg paa Klosteret, hidtil ikke baaret nogen Frugt. Alum
nerne havde derfor ofte »maattet gaae hungrig fra Bordet
og lade Maden staae formedelst dens Siethed og Udygtig
hed« , ja de frygtede endog for, at de, »naar Mr. Bræmer
med det Første begynder at spise med Vinterkosten, som
pleicr ellers at være meget slet, maatte enten krepere ellei
og gribe til andre Midler, som man ellers nødig vilde, for
at forskaffe sig Noget til Livets Ophold«. Patronen sendte
strax det modtagne Andragende, hvori Alumnerne »høfligen
og troligen med stor Føie klage over Spisemesteren« , til
det theologiske Fakultet med Anmodning om snarest mulig
1)
Nyerups Univ.-Ann. a. St.