237 / 426
Løverdag Middag: Saad med Brød udi — Peberrods-
Kjød — Sild eller Fisk;
Løverdag Aften: Grød kogt i Mælk — Kjød — Fisk.
Med Hensyn til denne Spiseseddel gjælder den samme
Bemærkning, der ovenfor er gjort om den af 1683, at den
nemlig ikke indeholdt en ubetinget bindende Regel, men
at Økonomen ogsaa nu og da maatte beværte med andre
Retter, naar de ikkun vare ligesaa gode som de nævnte,
løvrigt gjentoges den tidligere Bestemmelse om, at der
paa Festdage skulde spises som om Søndagen, samt at der
paa de tre store Høitider skulde leveres Sigtebrød istedetfor
Grovbrød, og ligeledes skulde der fremdeles undes Alum
nerne Godtøl de fire Helligaftener, Mikkels-, Jule-, Nytaars-
og Helligtrekongersaften.
6 0 .
Det varede ikke længe efter Spiisningens Gjen
indførelse, inden de gamle K l a g e r o v e r M a n g l e r v ed
K o s t e n gjentoge sig i et hidtil ukjendt Omfang, og uagtet
de i alt Fald denne Gang ingenlunde synes at have været
ugrundede, er det dog høist sandsynligt, at de Vanskelig
h ed er, som herved berededes Bestyrelsen, have været en
medvirkende Aarsag til, at denne tilsidst besluttede sig til
at andrage paa Afskaffelsen af den store Velgjerning, Stu
denterne hidtil havde nydt i Klosterspiisningen. Netop af
denne Grund turde det ikke være overflødigt at gaae noget
nærmere ind paa de antydede Klagers Historie. Allerede den
22 Juli 1734 indgav en Deel af Alumnerne1) til Biskop Worm
en udførlig Besværings over Økonomen Christopher Bræmer,
af hvilken Besværings 14 Ankeposter i alt Fald saadanne, som
at Kjød- og Brødportionerne vare under den bestemte Vægt, at
Øllet var suurt, at Grød ogVelling vare ureenlig behandlede,
1)
Der var i de nye Klosterlove indrømmet disse en lignende be
tinget Ret til at klage over Bespiisningen som tidligere.
222
Kommunitetet ogRegentsen.