242 / 426
Andet Tidsrum. 172S—1777. V.
227
forestille Kongen, om S p i i s n i n g e n k u n d e o p h æ v e s
til b e d r e T i d e r « 1). Denne Tanke var ikke Bestyrelsen
aldeles fremmed: allerede kort efter Branden 1728 havde
man pleiet Forhandlinger om , hvorvidt Spiisningen skulde
gjenindføres, eller det skulde have sit Forblivende ved de
Alumnerne dengang tilstaaede Kostpenge2), og Forslaget
faldt derfor i god Jord. Det kan nu vel ikke nægtes, at
Stiftelsens økonomiske Tilstand ikke var den b ed ste, i
hvilken Henseende det er en ret betegnende Kjendsgjer-
ning, at Biskoppen faa Maaneder efter af egne Midler
maatte forstrække Kommunitetet 200 Rdr. til Kostpenge for
Alumnerne3). Men Stiftelsen havde dog bestridt Spiisnin
gen i langt værre Tider,' og det ligger derfor, som antydet,
nær at antage, at de Konflikter, som Bræmers Mangel paa
Samvittighedsfuldhed havde hidført, nu havde gjort Fakul
tetet kjed af Spiisningen, og at denne Omstændighed har
afgivet en stærkere Bevæggrund til Beslutningen end de,
der udtrykkelig paaberaabtes.
Saameget er i hvert Fald
vist, at der ikke var nogen Meningsforskjel med Hensyn
til Beslutningen. Den 11 Sept. vedtoges det at indstille
det fremkomne Forslag til kongelig Stadfæstelse, og den
22 s. M. formuleredes og underskreves Andragendet til
Kongen4). Dette støttedes paa følgende G runde: a t Kom
munitetet ved Gjenopførelsen af Kloster- og Regentsbyg-
ningen ikke alene havde maattet optage sin opsparede Ka
pital, men endog stifte en Gjæld paa 5000 Rdr., hvis Foi-
rentning i Forbindelse med Stiftelsens øvrige Udgiftei u n
der de daværende lave Kornpriser formeentlig vilde meer
end opsluge Indtægten, a t yderligere Udgifter forestode,
’■)
Acta fac. theol.
3) Smstds 7Dec. 1736.
2) Smstds 5 Mai 1729.
4) Smstds.
1
5
*