Andet Tidsrum. 1728—1777. VI.
231
forpligtet til jævnlig at besøge Andagtsøvelserne i Re ge n ts
kirken, saaledes paahvilede det ogsaa Dekaner og Inspek
torer at holde Bog over de Alumner, der forsømte Guds
tjenesten.
Men da Tidsaanden efter Christian VI.s Død
tog en anden Retning, synes man efterliaanden meer og
meer at have seet gjennem Fingre med Overtrædelser af
de anførte Bestemmelser, og henimod Slutningen af Tids
rummet forsømtes Gudstjenesten i Regentskirken ustraffet
endog i et saadant Omfang, at der foruden Provsten og
Forelæseren ofte kun var to eller tre Regentsianere til-
stede1).
6 2 .
Endvidere maatte Alumnerne ligesom forhen være
istand til at godtgjøre, at de stadig hørte F o r e l æ s n i n
g e r , og det indskjærpedes udtrykkelig, at Baccalaurei ikke
havde noget Privilegium paa at unddrage sig denne For-
pligtelse -)-
Det paahvilede fremdeles Dekanerne i den
anførte Henseende daglig at anstille den fornødne Under
søgelse, og den , der befandtes skyldig i nogen Forsøm
melse , maatte for den Dag forlade Maaltidet eller senere
miste Kostpengene3). Gjentoges slig Forsømmelse og viste
Advarsler sig frugtesløse, stod Vedkommende Fare for
ganske at miste sin P la d s 4).
Sygdomsforfald maatte for
at tjene som Undskyldning bevises for Provsten, og til
Bortreise udenfor Ferietiderne maatte der eiliv en es en
skriftlig Tilladelse saavel fra denne som fra vedkommende
Privatpræceptor. Saadan Tilladelse meddeeltes iøviigt kun,
naar Reisen var paatrængende nødvendig og gaves i Keg
len ikke for længere Tid end en Maaned. Kun naai Rei
sen gjældte Norge eller de fjerneste Egne af Jylland, kunde
1) ifølge en Erkl. fra Provst Seydlitz i Kommunitetets Archiv.
2)
Leg. comvi.
§ 6.
3) Smstds
‘i
9.
4)
Leg. coll. regii
§ 1 6 .