243 / 426
228
Kommunitetet ogRegentsen.
naar Regentsen fuldstændig skulde gjenopføres, a t Spiis-
ningen allerede ved tidligere Ledigheder (1711 og 1728)
midlertidig havde været standset, a t Alumnerne selv vilde
være tilfredse med Forandringen, og a t Øvelserne ligefuldt
kunde fortsættes.
Denne Indstilling blev bifaldet ved en
kongelig Resolution af 12 Okt. 17361) , saaledes at Alum
nerne for Fremtiden til Vederlag for de to daglige Maal-
tider skulde have hver 4 Mark ugentlig i K o s t p e n g e , og
Regjeringen synes mærkelig nok at have været overbeviist
om, at Alumnerne virkelig vilde være meget tilfredse med
den nye Ordning, idet det i Resolutionen hedder, at »da
det er venteligt, at Enhver, som ei skjøttede om Kost paa
K lo steret, dog gjerne vilde tage imod disse P e n g e , saa
haver Vedkommende paa det Nøieste og det efter deres
Samvittighed derhen at see, at ikkun de Fattigste og mest
Trængende nyde dem.«
Endnu længe forinden Kongen
tog sin Beslutning, ja endog inden Fakultetets Andragende
var indsendt til Regjeringen, var Spiisningen i Virkelig
heden ophørt. Bræmers Enke havde nemlig erklæret den
15 Sept. for at være den yderste Term in, til hvilken hun
vilde bestride Økonomien, og allerede Dagen efter fjerne
des Alt, hvad der mindede om Spiisningen, fra Klosteret2).
At imidlertid selv det theologiske Fakultet i den første Tid
ikke ansaae en Gjenoptagelse af Spiisningen som umulig,
fremgaaer deraf, at Spisereglementet fra 1731 ordret ind
førtes i Instruxen for flere af de senere Økonomer, og fra
Regjeringens Side blev i hvert Fald Foranstaltningen ikkun
betragtet som aldeles midlertidig og truffen i den Hensigt,
at Kommunitetets Pengevæsen kunde bringes paa Fode
x) Trykt i Fogtmans Reskript-saml.
2) Theol. Fak. Kopibog IV. S. 368 ff., jfr. Beckman a. St. S. 86.