249 / 426
234
Kommunitetet ogRegentsen.
efterhaanden fritoges for enhver Forpligtelse i Henseende
til Øvelserne 1).
Der skete fremdeles ingen Forandring i den fra Kom
munitetets ældste Tider hidrørende Regel, ifølge hvilken
Baccalaurei skulde d i s p u t e r e og de øvrige Alumner d e
k l a m e r e i R e g e n t s k i r k e n , dog at Forpligtelsen til
begge Præstationer indskrænkedes til een Gang aarlig for
hver Enkelt. Som Grundlag for Disputatserne var det ikke
tilladt kun al opstille en Række Theses: der skulde ud-
arbeides en Afhandling, eftersom Hensigten var, at Ahun
nerne skulde »forbedre sig ei alene i Talen, men ogsaa i
Skriven o g , saavidt som muligt e r, blive tilgavns øvede
saavel i god Latin at skrive som i at udføre en Materie
m eth o d ice
og fornuftigen, hvad heller det skeer i lange
eller korte Positioner«1).
Emnerne for de Afhandlinger,
Baccalaurei saaledes offentlig skulde forsvare, synes i dette
Tidsrum ganske at have været overladt deres frie Valg,
kun at ifølge Fundatsen ingen Student maatte disputere
over et theologisk Emne
»s in e p r æ s id e th eo lo g o
«. Derimod
bleve Themata til Deklamationerne foreskrevne af Provsten.
Begge Slags Udarbeidelser skulde iøvrigt ligesom tidligere
i Forveien forevises vedkommende Privatpræceptor, der
J) Reskripterne af 15 Marts og 8 Nov. 1737 fritoge de rned Kom
m unitets-S tipendiet begunstigede grønlandske Seminarister og
Vaisenhuuslærere samt Katecheterne ved de ovennævnte kjøben-
havnske Menigheder for Deeltagelse i Øvelserne, der vistnok hel
ler ikke har paahvilet Landmaaler-Assistenterne, de lappiske Mis
sionselever o. s. fr.
Det turde maaskee være det mest talende
Vidnesbyrd om det Omfang, i hvilket Kommunitets-Stipendiet be
nyttedes som Middel til at skaffe Andre end egentlige Studenter
en Indtægt, at medens Antallet af Alumner 1777 udgjorde 200,
mødte der i Øvelsessalen paa Klosteret kun 157.
2) Provstens Forespørgsel og Fakultetets Resol. lienholdsviis af 28
Febr. og 5 Marts 1736 (Fak. Kopibog IV. S. 346 ff.).