253 / 426
238
Kommunitetet ogRegentsen.
ved dets Organisation, at man forsømte de humane Viden
skaber,* og at vore Studenter derfor vare saa uvidende i
d is s e , at deres tydske Standsfæller med en maaskee kun
overfladisk Kundskab heri bleve dem foretrukne til Huus-
lærerpladser hos adelige Familier her i Landet1).
Men
en endnu værre Side ved disse Øvelser var det dog, at
man af gammel Slendrian ikke tænkte paa at fornye de til
Grund for samme lagte Haandbøger, af hvilke enkelte som
ovenfor antydet benyttedes uafbrudt i
Aarhundrede.
Det kunde herved ikke undgaaes, at Haandbøgerne tilsidst
bleve saa udpid skede, at de kun vakte Lede hos de Per
soner, der skulde benytte dem. Respondenter og Oppo
nenter behøvede ikke at gjøre sig den Uleilighed at lede
længe efter Argumenter til Brug i Debatten: de vare, som
en af Klosterprovsterne har sag t, bievne arvelige og for
plantedes fra Fader til Søn. Der var derfor heller ikke i
de senere Tider Tale om Forberedelse til Disputereøvel-
serne paa Klosteret. Alumnerne tænkte først paa Indven
dinger, naar de kom op i Spisesalen, hvor de flygtig
gjennemlæste det til Dagens Diskussion foreskrevne Afsnit
af Haandbogen eller løb hen til et andet Bord, hvor Di-
sputen allerede var begyndt, for at opsnappe et Argument,
som de da ofte kun halvt hørte eller forstode2).
I Modsætning til de mere skolemæssige Bordøvelser
skulde de offentlige Deklamations- og Disputations-Øvelser
i
le cto riu m p æ d a g o g ic u v i
og senere i Regentskirken staae
i d e n f r i e r e o g s e l v s t æ n d i g e r e U d v i k l i n g s Tjeneste.
De førstnævnte af disse Øvelser, der paahvilede de akade
miske Begyndere, sigtede ikke, som Navnet maaskee kunde
*) Holberg Danm. og Norges Beskriv. S. 1S5.
2) Danm. litt. Progresser IV. S. 74.