256 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. VI.
241
tagende, men af modne eller vel endog lærde Maend, af
hvem der kunde fordres en produktiv Virksomhed, og man
har ved dette Feilgreb vistnok stiftet megen Skade.
Det
er maaskee mindre smagfuldt, men det er i ethvert hald
ret træffende, naar en anonym Forfatter henimod den
Tid, da Klosterøvelserne ganske ophørte, udtaler sig paa
følgende Maade om den her omhandlede Bestemmelse.
»Det er udentvivl en Feil, at man har drevet saa meget
paa dette Autorskab i de akademiske Aar. Det var ligesaa
ækelt for en Stoiker at see Lærlingen begaae sin Øvelse
offentlig som at see en Daare spye for at vise, hvilke kost
bare Retter han havde spiist.
Og ligesom Mavens peri-
staltiske Bevægelse fordærves ved idelige Brækmidler, saa-
ledes kan ogsaa det bedste Geni, naar det for tidlig skal
opmuntrés til Autorflid, til Disputatser, til Deklamationers
Udarbeidelse etc., blive fordærvet og faae en Dreining, der
for Fremtiden kan hindre en bedre Form.
Den rolige
kolde Læsning bliver derved forstyrret, og den Unge, der
altid tænker for godt om sig selv, faaer en Lyst til at lade
sig gaae i Prent, som vanskelig kan modstaaes. Istedettor
at indsamle tænker han nu alene paa at give ud og bliv ei
desaarsag seent og maaskee aldrig moden« 1).
Medens man iøvrigt med Hensyn til en Opfattelse af
Bordøvelserne selvfølgelig er indskrænket til de for samme
gjældende reglementariske Bestemmelser og til den Omtale,
samtidige Forfattere nu og da kunne skjænke dem, inde
holdes der i Universitets -Bibliotliekets ovenomtalte Sam
ling af Kloster-Disputatser og Deklamationer et betydnings
fuldt Bidrag til et Indblik i de Øvelsers Væsen, der afhold
tes i
lecto riu m p æ d a g o g ic u m
og siden i Regentskiiken.
Hvad der ved en Undersøgelse af hiint uhyre JMateiiale
') Minerva for 1793 IV. S. 163.
16