258 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. VI.
243
op til det Latterlige. Satiren i hine Vers af Peder Paars,
hvor det hedder:
»Man dog skinbarlig seer, at han har vel studeret:
Han disputeret har om romersk Sko og Hat.«
maa næsten forekomme En mat, naar man her jævnlig
støder paa Undersøgelser over saadanne Emner som »Om
den Saltstøtte, hvortil Loths Hustru blev forvandlet«
[de
statua u x o r is L o tlii s a la r ia
), »Om den Sky- og Ildstøtte,
der viste Moses Vei«
[de co lu m n a n u b is et ig n is )
, »Om
hvad Slags Træ Kundskabens Træ var«
[q u a lis a rb o r f u e r it
arbor scien tice b o n i et m a li)
, »Om den Fisk, der slugte
Jonas«
[de p is c e m a g n o Io n a m d eg lu tien te
), »Om Jerichos
Mures Fald«
[d e la p su m u ro ru m J erich u rd in oru rn )
, »Om
Christi Sved«
[d e s u d o re G h n sti)
o. s. fr.
Flere af disse
Themaer synes endog at have været særdeles yndede
saaledes forekommer der t. Ex. 3 til 4 Afhandlinger om
Fisken, der slugte Jonas, og af disse den sidste endnu
1764 — og man kunde derfor næsten fristes til at mis
tænke en Klosteralumnus Joh. Tislev, der i Febr. 1760
disputerede over Betydningen af lalemaa de n »Keiserens
Skjæg«
[de b a rb a ym per a to r is
) for at have villet ironiseie
over sine Kammerater. — Arbeidet var sjelden af noget
større Omfang, i Reglen 1 til 2 Ark, og støder man nu
og da paa udførligere Afhandlinger, har forfatteren gjerne
brugt den Økonomi at fordele sit Værk paa flere Dispu
tatser, saaledes at han det ene Aar har forsvaret den første
Deel og senere de næste.
Der lindes endog Exempler
paa, at en Afhandling, uden at just altid Stoffet selv eller
dets Behandling giver særlig Anledning dertil, saaledes
stykkes ud paa 3 til 4 Disputatser. Ligeledes forekommer
det oftere, at et vist Antal Paragrapher af en i sig selv
kun mindre omfattende Udarbeidelse er skrevet lor Kom-
16*