262 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. \I.
247
Studenter i det 18de Aarhundrede besøgte tydske Høisko-
ler, indlagde de sig ved akademiske Disputatser den samme
Respekt, som der nutildags i de mindre tydske Univeisi-
tetsstæder ydes d en , der fører den bedste Klinge. Fra
nordtydske Universiteter droge Studerende endog jævnlig
hertil for at erhverve noget af denne Færdighed, og endnu
i Slutningen af Aarhundredet, da en Hertug afWu rtemberg
under et Ophold i Kjøbenhavn bl. A. ogsaa skulde stdte
Bekjendtskab med Universitetet, forlangte han ved sit Be
søg sammesteds at bivaane en offentlig Disputats for at
see Høiskolen fra dens mest g lim rendeS id e1). Men dette
tilsyneladende saa tillokkende Billede bar en Vrangside.
Vi ere vel langtfra at ville bryde Staven over det ældre
Disputationsvæsen som Moment i det akademiske Livs Ud
vikling, og vi indrømme villig, at Enkelte i den senere
Tids Opposition med denne Side af Universitetslivet gik
saa vidt, at de med Grund kunde beskyldes tor at ville
have al mundtlig Drøftelse af videnskabelige Sætninger af
skaffet. Men det er paa den anden Side vist, at Disputa-
tionsvæsenet, saaledes som det var nedarvet fia Middelal
deren, nærmest var afpasset efter hiiu Tids Forhold, da de
formelle Videnskaber vare det mest 1<remti ædende og de
reelle det Underordnede, da det mere kom an paa gjen-
nem hine at bibringe den akademiske Ungdom Dygtighed
til at kombinere og deducere det lattige Indhold af disse,
og at det maatte have været underkastet en gjennemgri-
bende Reform, naar det skulde liave afgivet et sundt og
frugtbart Dannelsesmiddel i en Tidsalder, da Menneske-
aanden var kommen langt videre end til en Dvælen ved sin
egen formelle Virksomhed og dennes Love. Det vai imid-
J) Badens Univ.-Journal II. S. 61, Philomusus Om Stiftelser S. 109.