259 / 426
244
Kommunitetet ogRegentsen.
munitets- Stipendiet og og de øvrige for et andet af Uni
versitetets Stipendier. — Emnerne for Deklamationerne ere
i Reglen mere puerile, end Tilfældet er med Disputatserne.
I de allerfleste Tilfælde er Udarbeidelsen at betragte som
en Individualisation af en Sætning af den Art, som man i
vore Skolers Mellemklasser opgiver som Thema for en
dansk Stiil, t. Ex. »Om den Ødsle er bedre end den Gjer-
rige«
[an p r o d ig u s a v a ro m e lio r )
, »Enhver er sin egen
Lykkes Smed«
[fa b e r suce q u icu n q u e fo r t u n æ ) ,
»Den største
Ret er den største Uret«
[sum m um j u s sum m a in ju r ia
),
»Enhver er sig selv nærmest«
[p r o x im u s egom et m ih i1))
o. s. fr. Stundom erindre de om de Mønstre for Dekla
mationer, som Ole Borch opstiller i Fundatsen for sit
Kollegium2), idet Forfatteren nemlig tænker sig som fø
rende Ordet ved en eller anden historisk eller fingeret
Anledning. Undertiden endelig gaae de ud paa at anstille
en Undersøgelse over et videnskabeligt (oftest theologisk)
Emne, stundom af en saa tør Beskaffenhed, at det synes
at maatte være faldet vanskeligt at aflokke det en Side,
hvorved Forfatteren kunde vise sit rhetoriske Talent. Det
Rhetoriske er iøvrigt ved disse Udarbeidelser selvfølgelig
stærkt fremtrædende: de begynde altid med en i klingende
latinske Superlativer affattet Parentation til de tilstedevæ
rende T ilhø rere3) og ende altid med en Priis til Gud og
D Over dette Emne har en Halfdan Einarsen 1753 leveret en Af
handling paa ikke mindre end 7 Ark, der saaledes er et af de i
Omfang betydeligste Arbeider i den hele Samling.
2) Borch »ønskede og vel, at det
Ephoro
maatte behage selv at give
dem (Alumnerne) et Thema til Deklamationerne, som kunde skjærpe
deres
judicium,
saasom:
Quid opportune potuerit dicere Eva a
serpente jam decepta
?
Quid Sophonisba, misso sibi a Masinissa
veneno
?
Quid Hannibal, amisso in alpibus oculo
?
Quid filius pro
digus in gratiam a patre receptus?«
(Fund. Art. X, Hofman I. S. 81).
3) T. Ex.:
Doctissime, præclarissime nec non celeberrime Domine