255 / 426
240
Kommunitetet ogRegentsen.
Vrangt og Forfeilet ind i Institutionen, da det paabødes
de Alumner, der vare Baccalaurei, at skrive Afhandlinger
som Grundlag for deres Disputatser og navnlig at lade
disse Afhandlinger trykke.
Det kunde allerede — som
Holberg antyder1) — være slemt nok, at saadanne umodne
Arbeider, naar de ved Pressens Hjælp kom Udlandets
Lærde for Øie, der ikke kjendte Institutionen nærmere og
saaledes vare ude -af Stand til at maale dem med den
rette Alen, maatte nedsætte Universitetet i Udlandets Om
dømme: værre var det imidlertid, at hiint Paabud ikke
kunde Andet end bidrage til at give de paagjældende For
fattere, en Selvtillid, der ikke stod i Forhold til Arbeidets
Værd.
Det kunde vel i en Lovbestemmelse foreskrives,
at dette ikke maatte være »sammenskrevet uden
ju d i c i o
af
trykte Bøger eller skjødesløst affattet«; men en saadan
Forskrift kunde ikke altid ventes overholdt af den simple
Grund, at Forfatterne som oftest baade med Hensyn til
deres aandelige Udviklingstrin i Almindelighed og særlig
med Hensyn til deres positive Kundskabsfylde vare for
umodne til at yde noget Selvstændigt.
Hvormeget skulde
der i saa Henseende med Billighed kunne fordres, naar
det endnu paa de Tider, vi her nærmest have for Øie,
ikke var noget ualmindeligt, at Personer i en Alder af 12
til 14 Aar bleve Studenter2) og allerede Aaret efter kunde
erhverve sig
»p r im a in p liilo s o p h ia la u r e a
«? Ved saaledes
at paalægge Alumnerne at skrive Afhandlinger, der skulde
egne sig til at trykkes, synes man at have tænkt sig Klo
steret og Regentsen befolket ikke af unge Studenter, hvis
Forhold til Videnskaben nærmest maatte være et blot mod
h Danm. og Norges Beskriv. S. 186.
2) Philokalus Om Studeringers nærværende Tilstand og bedre Ind
retning S. 12.