264 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. VI.
249
tilbage paa de offentlige Disputereøvelser, og det saavel
med Hensyn til Valget af Emner som med Hensyn til Em
nets Behandling. Det havde ganske vist aldrig været saa-
ledes, at den, der var den stærkeste Disputator, ubetinget vai
¡Besiddelse af den største Indsigt og Kundskabsfylde; men
det kom tilsidst dertil, at der ved Disputatserne saa godt
som heller ikke spurgtes om disse Qvalifikationer, men
fortrinsviis eller alene om »Distinktionerne« og den dia
lektiske Færdighed. Under denne Tingenes Tilstand kunde
det ikke være Andet, end
a t
Pedanteriets Ukrudt altfor ofte
trivedes paa den virkelige Dygtigheds Bekostning, og at
Klosteret efterhaanden nærmest blev en Skole for en tom
Formalisme og et afskyeligt Syllogisme-Jægeri. I den Tid,
da Johan Ernst Gunnerus — den Mand, Struensee som be-
kjendt senere udsaae til at reorganisere Kjøbenhavns Uni
versitet — var Provst paa Klosteret (1755— 58), synes vel
Formalismen at være veget for en sand og alvorlig viden
skabelig Stræben, der skyldtes denne høitbegavede Nord
mands vækkende Indflydelse1). Men Gunnerus kaldtes snart
bort fra sin Plads som Klosterøvelsernes Leder, og Til
bagefaldet til den gamle Slendrian blev nu saameget kras-
sere. Datidige Fo rfattere, der af egen Erfaring kjendte
Kommunitetets Disputatser og tilsidst traadte i Skranken
imod den hele Institution, kunne ikke finde Udtryk bittre
nok til at skildre det antydede Uvæsen, ja selv indenfor
Klostersalens egne Vægge hørtes der Attringer, dei bind
Staven over Øvelserne, som de da dreves.
Da Fakultetet
nemlig i Aaret 1774 gjennem Provsten lod Dekanerne
irettesætte i Anledning af deres hyppige Forsømmelser,
traadte deres Senior Niels Christopher Kali frem og er-
*) Danm. litt. Progresser IV. S. 76.