270 / 426
dennes Tryk i Forbindelse med det nysomtalte Moment
gjør det forklarligt, om denne Tidsalders Studenter fuldt
saa meget som den foregaaendes i Reglen savnede den
høiere Beaandelse og det Skjær af Idealitet, uden hu lk et
vi saa ugjerne tænke os Musernes unge Dyrkere. Det
gjennemgaaende Træk synes snarere at have været en vis
nøgtern Forstandighed og philistrøs Spidsfindighed end et
aabent Øie for det Store og Skjønne og Lethed til at lade
sig henrive til Begeistring herfor. Forgjæves søge vi og-
saa endnu bos Studenten en udviklet Æresfølelse, og han
ansaae sig endnu ikke for god til Meget, dei i vore Øine
synes dybt under hans Stands Værdighed.
Der maa for
Nutidens unge akademiske Borgere allerede være noget
Ydmygende i den Tanke, at deres Standsfæller i forrige
Aårhundrede vare Stadens bestalter Ligbærere; men denne
Følelse forøges endnu, naar det erfares, at de satte stor
Friis paa denne deres Forretning og med et monopoliseret
Laugs hele Skinsyge vaagede over formeentlige Indgreb i
Næringen. Istedetfor en sand Æresfølelse traadte et vist
a an de l i g t H o v m o d , en Ringeagt for Alt, hvad der ikke
var opammet ved den latinske Grammatik og Glosebog,
som maa have dannet en skjærende Modsætning til den
ydmyge og beskedne Stilling, Størstedelen af den stude
rende Ungdom indtog i Samfundet. Dette Hovmod bidi og
i Forening med hele det afstikkende og fremmedartede
Præg, der hvilede over de Studerendes udvortes Fremtræ
den, til, at disse, hvormeget end iøvrigt Enevælden havde
gjort til at udfylde Kløften mellem de forskjellige Stændei,
Andet Tidsrum. 1728—1777. VII.
255
en Student udi 6 Timer ved Information udi Geographi, Historie,
Læsning, Skrivning, Latin etc.«
(Ny Plan til Forbedring i Stu
denternes Yilkaar, forestillet i Breve til Hr. Raadvild, Kbh. 1771,
S. 13, 21, 25).