272 / 426
Andet Tidsrum. 1728—1777. VII.
257
Holm, der i det Aar var Universitetets Rektor. Den be-
kjendte geistlige Taler Joh. Andr. Cramer gav i sin Jubel
tale Grundtrækkene af Stiftelsens Historie, og ikke alene
de daværende Dekaner, men ogsaa flere forhenværende
samt den ældste af Alumnerne oplraadte ved denne Lei-
lighed som Fe stsang ere1). Saalænge den mørke og rnunke-
agtige Aand, der stemplede Christian VI.s Regjeringstid,
rugede over Folket og hæmmede enhver frisk Livsyttring,
var iøvrigt det antydede Savn af et Samliv mellem Studen
terne saare forklarligt. For den gjensidige Frygt og Mis
tænksomhed, der var en Følge af hiin Aands Herredømme,
gik vel heller ikke den akademiske Ungdom fri, og selv
iblandt den Deel af denne, der daglig samledes til Øvelser
paa Klosteret, har Samlivet høist indskrænket sig til smaa
disputerende Selskaber eller private religiøse Forsamlinger
af de ivrige Pietister.
Men endog efterat Frederik V.s
Thronbestigelse havde bragt lysere l i d e r , varede det dog
længe, inden der viste sig Spor af en Trang hos Studen
terne til at søge den Udvikling, som erhverves ved Idee-
udvexling og overhovedet ved et livligt Samqvem med An
dre. Derimod er der Tegn nok til, at hiint L a u g s - S a m -
m e n h o l d , der allerede tidligere knyttede Medlemmerne
af den akademiske Stand til hinanden, vedligeholdt sig og
viste sig virksomt ligeoverfor Medlemmer af andre Sam
fundsklasser, og det var naturligt, at Regentsen ved alle
Ledigheder, hvor dette Sammenhold maatte staae sin Prøve,
dannede et Tilknytningspunkt for alle det lærde Laugs unge
Medlemmer. Det turde vel iøvrigt neppe miskjendes, at
der i den sidste Deel af det foreliggende lid srum , da det
nationale Theater var gjenfødt og efterhaanden udøvede
*) Smstds S. 99 f., J. Møllers Nyt theol. Bibi. III. S. 25.