271 / 426
256
Kommunitetet ogRegentsen.
isoleredes fra den øvrige Befolkning. Studenterne følte
sig for gode til at have videre at skaffe med den jævne
Borger, der paa sin Side ogsaa holdt sig fjernt fra hine,
som i hans Øine afgave et til det Latterlige grændsende
Phæ n om en ; ti) Optagelse i den fornemme, adelige eller
betitlede, Verdens Liv manglede de paa ganske enkelte
Undtagelser nær enhversomhelst Adkomst, og de vare saa-
ledes udelukkende henviste til deres Standsfællers Omgang.
Dette maa imidlertid ikke misforstaaes s aaled es, som om
der indenfor Studenterstandens egne Grændser skulde have
været Tale om et noget mere udviklet S a m l i v end i den
foregaaende Tidsalder: et saadant synes tvertimod ligesaa-
lidt nu som forhen at have kunnet trives. Selv et blot og
bart selskabeligt Samqvem var tildeels noget Ukjendt, og
endskjøndt der omtales ikke faa særlige Kommunitets- og
Regentsfester1), havde disse dog ligesom forhen et ude
lukkende og strængt officielt Præg og glædede sig neppe
ved nogen mere virksom Deeltagelse fra Alumnernes Side
end almindelige Universitetsfester fra Studenternes over
hovedet, medmindre man hertil vil henføre den Iijends-
gjerning, at Klosterdekanerne aldrig lode nogen Begivenhed
af Betydning for Kongehuset — hvad enten den nu iøvrigt
paa anden Maade feiredes af Stiftelsen eller ei — gaae
forbi, uden at de tilstillede Hoffet meer eller mindre kry
bende latinske Lykønskningsqvad2).
Det var først ved
Kommunitetets anden Hundredaarsfest 1769, at der synes
at have været nogen almindelig Deeltagelse fra Studenter
nes Side.
Den feiredes den 11 Ok t., efterat der i For-
veien var udstedt et latinsk Indbydelsesskrift af Professor
’) F. Ex. til Minde om Reformationens og Enevældens Indførelse, i
Anledning af Dronningerne Lovises og Juliane Maries Indtog o.s.v.
2) Beckman a. St. S. 87, 88, 91 m. il.