273 / 426
258
Kommunitetet ogRegentsen.
en saadan Tiltrækningskraft over den akademiske Ungdom,
at denne jævnlig var temmelig talrig repræsenteret i dets
Parterre (om den end ikke endnu som i en noget yngre
Tid dominerede der), blev pustet et noget liøiere Liv ind
i Sammenholdet, saaledes at de Enkelte stode Last og
Brast med hverandre ikke alene som Medlemmer af samme
Korporation, men ogsaa fordi de repræsenterede en fælles
Anskuelse. Men hvor langt hen i Tiden Laugsaanden dog
endnu vedligeholdt sit gamle indskrænkede og sneverhjertede
Præg; derom vidner tilstrækkelig hiin Kjendsgjerning, at da
Ulrik Green i Aaret 1765 havde begyndt sine naturviden
skabelige Foredrag for Menigmand, vakte dette Foretagende
et saadant Misnøie mellem hans unge lærde Laugsbrødre,
at en Hob Studenter en Aften brøde ind og forstyrrede
Forelæsningen, fordi »Ulærde ikke burde høre saadanne
Ting, som alene skulde være for Studerende«1).
Med det her omtalte Sammenhold, med det hele sær
egne skarpt udprægede Physiognomi, der endnu betegnede
Studenterne, var det ikke underligt, om der kunde opstaae
Rivninger imellem dem og andre Samfundsklasser, navnlig
naar disse sidste, saaledes som Tilfældet var med Officeer-
standen, med et ligesaa opblæst Hovmod saae ned paa
Andre og derhos udmærkede sig ved en endnu høiere Grad
af
e s p r it d e c o r p s
og Sammenhold end hine. R i v n i n -
g e r m e l l e m O f f i c e r e r o g S t u d e n t e r udebleve heller
ikke, og da de trods de forandrede Forhold have strakt
deres Eftervirkninger ned næsten lige til vore Dage, skulle
vi noget nærmere berøre dem. Allerede i Slutningen af
forrige Tidsrum havde der mellem Studenterne og de Mili
tære begyndt at danne sig et spændt Forhold, som navnlig
N. M. Petersen Bidrag til den danske Litt.s Hist. V. 2den Afd. S. 35.